Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Familiegruppe Centrum/Sydvest søger Socialrådgiver/Socialformidler til fast stilling

Familiegruppe Centrum/Sydvest søger Socialrådgiver/Socialformidler til fast stilling

Er du udviklingsorienteret, faglig kompetent og finder interesse i at arbejde med Børn og Unge med særlig behov for støtte og hjælp? Så har vi her en spændende stilling som socialrådgiver/socialformidler.

Familiegruppe Centrum/Sydvest er en af i alt 3 familiegrupper, hvis hovedformål er at yde støtte til de børn, unge og familier, der har behov for en særlig indsats efter Serviceloven (i 2023 Barnets Lov). Vi yder socialfaglig rådgivning, behandler underretninger, iværksætter forebyggende indsatser, børnefaglige undersøgelser, handleplaner og hjælpeforanstaltninger indenfor rammerne af Serviceloven.

Vi anvender DUBU som IT- fagsystem og dermed også ICS som socialfaglig metode.

Der er tale om en stilling i et af familiegruppens børneteams, der behandler sager med gravide og børn i 0-15 års alderen.

Opgaverne i stillingen er mangeartet, men med hovedvægt på børnefaglige undersøgelser, forebyggende indsatser, anbringelser og råd- og vejledning.

Vores forventninger til dig er, at du:
  • Du er selvstændig, systematisk og analytisk.
  • Du er udviklingsorienteret – og har lyst til fagligt og personligt at blive klogere på dig selv.
  • Du kan veksle mellem at udøve tydelig myndighed og være i socialfaglige processer.
  • Du arbejder helhedsorienteret og fokuseret på at inddrage netværk – det private som det professionelle.
  • Du kan agere målrettet og bevare roen i konfliktfyldte situationer.
  • Du formår at bevare roen og overblikket i pressede situationer.
  • Du arbejder med en positiv og anerkendende tilgang, både i forhold til vores borgere, men også i forhold til
  • kollegaer, samarbejdspartnere og ledelse.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor:
  • Fagligt fællesskab vægtes højt.
  • Vi arbejder med kvalitetsudvikling af familiegruppens kerneydelser.
  • Tværfagligt samarbejde er en selvfølge.
  • Faglig sparring med kollegaer og ledelse er en integreret del af hverdagen.
  • Der er ret og pligt til supervision.
  • Dialog og åbenhed er nøgleord.
  • Der er fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø.
  • At blive en del af et velfungerende team, som er parate til bl.a. at byde dig velkommen med et introduktionsprogram og en tutor.

Familiegruppen består af rådgivere, pædagoger, psykologer og administrativt personale, afdelingsledere og familiegruppechef. Pt. er vi bosiddende på Badehusvej, men står overfor en flytning til Sofiendalsvej i 2023.
Familiegruppe Centrum som du vil skulle varetage dækker geografisk Aalborg by, samt Visse og Nørholm.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Der afholdes samtaler den 27. oktober på Badehusvej 11, 9000 Aalborg.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Mathilde Kahr Madsen, tlf. 22277993.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    19-10-2022