Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Skoleleder til Filstedvejens Skole

Vil du være med til at sætte retning for glade børn og engagerede medarbejdere? Kan du skabe tydelige rammer, og er du ambitiøs på vegne af børnene, deres lærere og pædagoger? Så har vi en super god mulighed – nemlig at stå i spidsen for Filstedvejens Skole.

Om dig
Vi søger en synlig leder, der er engageret i sit arbejde med at skabe de bedste rammer og muligheder for medarbejderne og børnene på Filstedvejens Skole. En leder som har høje ambitioner for alle børn og unges læring, trivsel og dannelse, og som lægger vægt på, at resultaterne skabes ved et tillidsfuldt og åbent samarbejde med skolens personale samt skolens bestyrelse.

Som leder ønsker vi, at du motiveres af at lede "tæt på" og prioriterer dette i din dagligdag, som skal være præget af en tæt kontakt med personale, elever og forældre. Du er en god kommunikator og kan indrette din mundtlige og skriftlige kommunikation efter dem, du møder i dit job uanset om, det er elever, forældre, medarbejdere eller direktøren for forvaltningen. Du har en god balance mellem at sætte en ambitiøs dagsorden og insistere på, at skolen opnår gode faglige og trivselsmæssige resultater samtidig med, at du involverer og inviterer til dialog. Som skoleleder har du flair for at skabe sammenhæng mellem den politiske dagsorden, skolens egen strategi og medarbejdernes behov og ønsker.

Som menneske håber vi, at du bygger din ledelse på en grundlæggende tillid til andre og et grundlæggende ønske om at få det bedste frem i såvel børn som medarbejdere.

Opsummeret ser vi gerne, at vores kommende leder:
  • Brænder for Filstedvejens Skole og har høje ambitioner for børn og medarbejdere
  • Fokus på udvikling, med øje for balancen mellem udvikling og forankring
  • Har en inddragende, tillidsvækkende ledelsesstil med mod til at sætte retning gennem en tydelig kommunikation
  • Finder glæde med at lykkes gennem andre
  • Aktiv spiller i udviklingen af hverdagens arbejdsmiljø på skolen
  • Har erfaring med skoleledelse

Vil du vide mere
Hvis du har lyst og mulighed for det, er du meget velkommen til at besøge os, inden du sender din ansøgning. Vi viser dig gerne rundt og giver dig indblik i, hvem vi er. Kontakt afdelingsleder Flemming Frank Sørensen på tlf. 93520742 for at aftale et besøg på skolen. For yderligere information om stillingen er du også velkommen til at kontakte områdechef Lars Tybjerg Mølgaard på tlf. 93 52 00 42.

Der er udarbejdet Job- og personbeskrivelse til stillingen, hvor opgaven, krav og forventninger uddybes yderligere. Her finder du også tidsplanen for ansættelsesforløbet og oplysninger om, hvilken test der benyttes i rekrutteringsprocessen.

Job- og personbeskrivelse:
https://docs.google.com/document/d/1IZVl5re5wU6KT3YfsJGQi2SE5XNLOyPE/edit?usp=sharing&ouid=107377281502952228756&rtpof=true&sd=true



Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Ledelse

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    02-10-2022