Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

IT-løsningsarkitekt med DevOps fokus

IT-centret i Aalborg Kommune søger IT-løsningsarkitekt med DevOps fokus
Vil du være en del Aalborg Kommunes centrale IT-center og tage del i teamet, som er med til at sætte retning for Kommunens fremtidige it-arkitektur? Aalborg Kommune står overfor en række forretnings- og it-infrastrukturprojekter, som er dels initierede udefra gennem fælleskommunale initiativer og regulativer, men behovet for en mere robust og sammenhængende it-arkitektur.
Vi søger dig, som trives med at arbejde i krydsfeltet mellem forretning, organisation og teknik. Du skal, støttet af kolleger, bygge bro mellem forretningens behov, de mulige tekniske løsninger og sikkerhed. Du har et naturligt DevOps-orienteret fokus, hvor du ved, at udviklingsprojekter bliver til drift og det derfor er vigtigt at have dokumentation på plads for effektiv og stabil drift.
Aalborg Kommune er i en transitionsproces og en modernisering af kommunens legacy-systemer mod en mere enkel it-arkitektur, hvor den fælleskommunale rammearkitektur har en central plads sammen med en MS Azure-infrastruktur. Du får god mulighed for at præge den udvikling sammen med specialistkolleger, de decentrale digitaliseringsafdelinger og systemejere.

Hvem er vi?
Du bliver en del af IT-centrets Server/PC team med 9 kolleger, som indgår i IT-centrets samlede bemanding på 54 kolleger. IT-centret er forankret i Aalborg Kommunes Koncernservice placeret i Økonomi og Erhverv. Hovedopgaven er at drive Aalborg Kommunes fælles IT-infrastruktur, som består af ca. 9000 administrative windows pc-arbejdspladser og små 1000 Windows-servere (både fysiske og virtuelle), baseret på et veludbygget fibernetværk mellem de store lokationer i Aalborg Kommune suppleret med lejede fibre til lokationer med mindre trafik (institutioner, hjemmearbejdspladser, eksterne leverandører m.v.), yde IT Support for kommunens 16.000 it-slutbrugere, levere software- og RPA udviklingsressourcer til projekter og yde infrastrukturrådgivning til de forvaltningsvise digitaliseringsafsnit.
Vi tilbyder et job, hvor opgaverne er mange, alsidige og spændende. IT-Centret repræsenterer et uformelt, men fagligt miljø, som er både spændende og udfordrende samt præget af smittende engagement og godt humør. Du bliver en del af fagligt stærkt funderet team, som veksler mellem driftsopgaver og at indgå i udviklingsprojekter og rådgivningsopgaver.

Hvem er du?
Du har solid erfaring som it-løsningsarkitekt og kender værdien af at anvende kontekstafhængige metoder og værktøjer du har i din værktøjskasse.
Sammen med specialistkolleger, øvrige it-arkitekter og de forvaltningsvise systemejere/digitialiseringsansvarlige skal du medvirke til at sætte en fælles retning for anvendelse og governance ift. den fælleskommunale rammearkitektur (KOMBIT), brugerstyring, MS 365-platform, MS Azure-infrastruktur og andre vigtige komponenter i Aalborg kommunes fælles it-arkitekturlandskab.

Dine hovedopgaver vil være:
  • Koordinere IT-centrets infrastrukturleverancer i digitaliseringsprojekter
  • Rådgive organisationen omkring infrastruktur-arkitektur
  • Beskrive mål- og forretningsarkitektur i forbindelse med it-infrastruktur anskaffelser
  • Deltagelse i implementering af fælles infrastrukturprojekter, hvor du også kan være udførende
  • Drift, vedligehold og modernisering af eksisterende infrastruktur
Vi forestiller os at du:
  • Du har en relevant it-uddannelse og erfaring med it og it-arkitektur, herunder DevOps principper
  • Har stor interesse for og erfaring med moderne teknologi-stakke - for Aalborg Kommune primært MS, Google og VMware
  • Har gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt –og kan formidle tekniske problemstillinger for en ikke altid teknisk funderet modtagergruppe
  • Struktureret og procesorienteret tilgang, hvor du dokumenterer dine løsninger
  • Erfaring med agile metoder og styringsmetodikker
  • Evner at omsætte standarder og nationale krav til operationelle infrastrukturløsninger
  • Har erfaring med driftsinstrukser og automatisering med eksempelvis Powershell
Hvad tilbyder vi?
  • En fagligt udfordrende rolle i Danmarks 3. største kommune med mulighed for at gøre forskel på it-infrastrukturområdet til glæde for de kommunale kerneservices på tværs af forvaltningsområder.
  • Sparring med erfarne og teknisk stærke kolleger i et uformelt arbejdsmiljø, hvor det er naturligt at hjælpe hinanden
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemmefra af og til
  • Gode muligheder for videreuddannelse
Ansættelsessted
IT-Centret, Danmarksgade 17A, 9000 Aalborg.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffeattest og referencer inden endelig ansættelse.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Svend Svenstrup på 99311170/25201170.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    It og kommunikation

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    30-09-2022