Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Ferslev Skole søger lærer til matematik og historie i udskolingen

Vil du være en del af et engageret og professionelt lærerteam? Vil du arbejde på en skole med en høj social kapital, et godt arbejdsmiljø og med et fælles fokus på, at vi er sammen om læring? Brænder du for at skabe progression for elevernes læring, og er du et menneske, der elsker at have ansvar for elevernes faglige, personlige og sociale udvikling?

Ferslev Skole søger nu en uddannet lærer, der skal varetage en fuldtidsstilling i udskolingen med fokus på matematik, historie og eventuelt naturfag.

Om Ferslev Skole
Ferslev Skole har ca. 300 elever fordelt på 0.-9. klasse; er opdelt i 3 afdelinger og med ca. 40 ansatte. På Ferslev Skole har vi fokus på elevernes læring, og vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber med fokus på at skabe læring hos både eleverne og os selv. Vi lægger derfor stor vægt på et åbent og forpligtende samarbejde, og arbejder ud fra logikkerne, at ingen står alene i praksis og sammen er vi stærkest.

Vi søger en person der:
  • skal være læreruddannet
  • skal kunne varetage matematik og historie i udskolingen
  • kan eventuelt varetage biologi og geografi
  • Har et anerkendende og inkluderende børne- og læringssyn og arbejder ud fra, at børn altid vil gøre det godt
  • Vil indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med kollegaer og forældre
  • Ser det professionelle samarbejde som en styrke i løsningen af kerneopgaven
  • Har fokus på elevernes kompetencer og udvikling af disse
Vi tilbyder en stilling som er:
  • Fastansættelse og fuldtidsstilling
  • Et tæt teamsamarbejde hvor sparring om elever, undervisning og data er i fokus
  • Et stærkt og forpligtende fællesskab
  • Et synligt ledelsesteam, der både er tæt på og har fokus på løsningen af kerneopgaven
  • Et godt og trygt arbejdsmiljø
  • En skole hvor alle siger godmorgen og møder hinanden med et smil
Der er ansøgningsfrist fredag den 19. august og samtaler forventes afholdt tirsdag den 23. august om eftermiddagen.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forud for ansættelses indhentes børne og straffeattest.

Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2022 eller snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for udskolingen Mette Amdisen på tlf. 22 80 25 55 eller på mail meam-skole@aalborg.dk.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Undervisning

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    19-08-2022