Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog i social normering


Børnehuset Nr. Uttrup søger pædagog i social normering på 37 timer pr. 1. september 2022 – stillingen løber som udgangspunkt indtil d. 31. december 2022.

Børnehuset Nr. Uttrup er en del af Dagtilbud Nørresundby, som består af 14 institutioner.

Du vil i stillingen som pædagog i social normering indgå på lige fod med det øvrige personale i Børnehuset i forhold til kerneopgave og pædagogisk praksis. Sociale normeringer er indført på baggrund af, at der i nogle boligområder er en befolkningssammensætning med en større andel af familier med behov for en supplerende indsats.

Vi søger en glad og relations kompetent pædagog til vores skønne Børnehus. Stillingen er for nuværende i børnehavedelen, men man skal som ansøger være indstillet på at være fleksibel, da det er meget vigtigt for os at vi er èt hus. Vi ønsker os en ansvarlig pædagog med overskud og overblik og som kan og vil arbejde på lige fod med det øvrige personale.
Børnehuset Nr. Uttrup er en forholdsvis ny integreret institution, som åbnede d. 1. august 2020. Vi er normeret til 80 børn, heraf 5 børn med ressourceplads, mellem 0-5 år - 20 i vuggestuen og 60 i børnehaven.

Børnehuset Nr. Uttrup vil i alle processer have stort fokus på grøn omstilling og bæredygtighed – dette gælder både i pædagogiske aktiviteter såvel som i indretning og adfærd.

Vi forventer, at du kan tage ledelse af alle de forskellige processer, som er en del af en daginstitutions hverdag og vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, har en positiv tilgang til samarbejde og kan bidrage til videreudvikling af den pædagogiske praksis. At du er engageret, ser muligheder frem for begrænsninger, besidder psykisk robusthed og tager udgangspunkt i, at forældrene er uvurderlige i samarbejdet omkring det enkelte barn. Vores relations arbejde er inspireret af de 8 samspilstemaer i ICDP.

Vi ønsker os en kollega og medarbejder, der
  • Er meget fleksibel og omstillingsparat med fokus på det enkelte barns mulighed for deltagelse i alle læringsmiljøer
  • Har et tydeligt fagligt ståsted
  • Naturligt arbejder inkluderende og anerkendende.
  • Har fokus på barnets ressourcer, interesser og kompetencer.
  • Understøtter børnenes aktive deltagelse i børnefællesskaber og insisterer på, at alle børn er en del af et børnefællesskab.
  • Arbejder struktureret, både selvstændigt og i samarbejde med øvrigt personale i institutionen.
  • Har gode kommunikative evner, såvel mundtligt som skriftligt.
  • Stiller sig undrende til egen og andres pædagogiske praksis.
  • Har en god portion humor og et godt humør.

Vi tilbyder:
  • En attraktiv arbejdsplads med engagerede kollegaer med høj faglighed, der har både hjerne og hjerte på rette sted.
  • En arbejdsplads, hvor trivsel, udvikling og læring er nøgleord – både for børn, personale og forældre.
  • En arbejdsplads hvor forskellighed og mangfoldighed ses og forstås som en ressource.
  • Sparringsrum og vidensdeling i forhold til den daglige pædagogiske praksis både fra kollegaer og pædagogisk leder.
  • Indflydelse i alle pædagogiske processer – vi er stadig i gang med at opbygge vores fælles kultur.

For yderligere oplysninger vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Janni Domino Østergaard på 99825925.

Stillingen er omfattet af lokal løn, grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    14-08-2022