Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Børnehaven Solsiden søger 37 timers pædagog, social normering fra 1. september eller snarest derefter.


Har du faglige ambitioner og kompetencer, du har lyst til at bringe i spil i et team af kolleger, der er åbne for nye ideer og som justerer praksis efter børnegruppens sammensætning, børnenes initiativer, børnenes perspektiver og teamets forskellige kompetencer - så har vi stillingen til dig.
Med 30 skønne børn og 5 engagerede kolleger bliver du en del af et velfungerende hold, hvor faglighed og godt humør fylder dagligdagen. Med dig som kollega og dine kompetencer, inspirerer vi hinanden til at løse opgaven med høj kvalitet. Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor alle har ansvar for at samarbejde om opgaven til gavn for børn og forældre.
Solsiden er en dejlig lille børnehave, hvor rammen er lyse nyrenoverede lokaler og en veludnyttet legeplads med skygge fra store træer. Vi er beliggende tæt på skolen og nærmiljøet rummer muligheder for udflugter til både skov og vand. Vi prioriterer udelivet, natur og bevægelse hver dag og vi har ambitioner om at erhverve os friluftsrådet Grønne Spirer Flag. Cykelture, cykelleg og svømmehallen er nogle af de aktiviteter du bliver en del af.
Vi arbejder ud fra, at alle børn har ret til at være en del af et børnefællesskab. Vi er optaget af, hvad der ligger bag om børnenes adfærd, så vi kan understøtte deres trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi bruger blandt andet ICDP, som en vej til at få øje på udviklingspotentialerne.
  • Du har interesse for aldersgruppen og kan gå forrest, ved siden af og bagved børnene, i arbejdet med at skabe relevante læringsmiljøer.
  • Du har eller ønsker at få kendskab til at bruge ICDP samspilstemaerne i dit arbejde.
  • Du er fagligt velfunderet og formår at omsætte teori til praksis
  • Har fokus på kerneopgaven
Fakta:
  • Du skal være uddannet pædagog.
  • Fast stilling, social normering, 37 timer om ugen fra 1. september 2022 eller snarest derefter.
  • Dine mødetider er fordelt på hele børnehavens åbningstid. Derudover aftenmøde hver 4. uge.
  • Børnehaven Solsiden er en del af Dagtilbud Nørresundby med 14 institutioner.
  • Du får medansvar for at sikre fortsat udvikling af vores fælles pædagogiske retning.
  • Ansøgningsfrist 21. august 2022
I din ansøgning vil vi gerne, at du beskriver, hvordan du vil bringe dine kompetencer i spil i forhold til børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Du vil i stillingen som pædagog i social normering indgå på lige fod med det øvrige personale i børnehaven i forhold til kerneopgave og pædagogisk praksis. Sociale normeringer er indført på baggrund af, at der i nogle boligområder er en befolkningssammensætning med en større andel af familier med behov for en supplerende indsats. Social normering tildeles institutionerne for 1 år ad gangen og du vil derfor fremover kunne komme til at arbejde indenfor 0-6 års området i andre institutioner, hvor det vurderes at behovet er størst.

Vi vil gerne indbyde dig til at komme og se vores skønne børnehave inden du søger – ring til os og aftal et tidspunkt, der kan passe.
Du kan læse mere om Solsiden på vores hjemmeside og i vores Styrkede Pædagogiske Læreplan, som du ved forespørgsel kan få tilsendt på mail.
https://boernehavensolsiden.aula.dk/
For yderligere oplysninger vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ulla Lindharth Madsen tlf. 99 82 36 33.

Arbejdsstedets adresse
Hjørringvej 83, 9400 Nørresundby.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    21-08-2022