Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Specialskole tilbud søger lærer til udskolingen

Lærer til VoLiS – Svenstrup Skole 30 eller 37 timer.

Vi søger en engageret og dynamisk lærer, som ikke er bange for at tænke ud af boksen og som kan og har lyst til at undervise på nye og anderledes måder.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt – dog senest 1. okt. 2022.

Vi er et af de mest specialiserede undervisningstilbud i Aalborg Kommune, vi rummer i alt 30 børn og unge mellem 6 og 16 år.
Tilbuddet henvender sig bl.a. til børn med psykiske og sociale vanskeligheder, børn med problemskabende adfærd samt børn med og uden diagnoser. Udover skoledelen rummer vi også en familiedel, hvor vi tilbyder en helhedsorienteret indsats i familierne og vi afholder bl.a. familiesamtaler i tilbuddet, tager hjem i familierne og hjælper børnene i feks. fritidstilbud. Vi er organiseret i Børn og Unge i Aalborg Kommune.

VoLiS Svenstrup har højt kvalificeret personale, som konstant er i udvikling og fornyer sig på området. Vi søger nu en ny lærer kollega, som sætter både specialundervisning og pædagogik i højsædet, og som ligesom os, stræber efter at være den bedste.

Den samlede personalegruppe i VoLiS består af 10 pædagoger, 11 lærere, 1 socialrådgiver samt 1 afd. leder. Derudover rummer hovedskolen ca. 500 elever med tilknyttede lærere og elever, 2 sekretærer, 2 afdelingsledere og en skoleleder.


Vi er organiseret i teams hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om trivsel, udvikling og læring for eleverne.
På skolen gør vi meget ud af at skabe et godt miljø - både for personale og elever. Vores værdier hviler på den ressourceorienterede tilgang i alle perspektiver - elevernes trivsel og læring, samarbejdskulturen blandt personalet, i skole-/ hjemsamarbejdet samt i ledelsesvisionerne.
Vi tror på, at alle børn gør det bedste de kan, og at vi skal hjælpe dem på vej, når det bliver svært. Vi har udgangspunkt i neuropædagogikken og low arousal tilgangen. Det er vigtigt, at du kan se dig selv i dette.

Vi tilbyder:
  • Et specialtilbud hvor nøgleordene er: fokus på relationer og ressourcer, anerkendelse og succesoplevelser for den enkelte elev.
  • En unik arbejdsplads med dygtige og motiverede kolleger.
  • En arbejdsplads hvor et godt arbejdsmiljø prioriteres, og hvor din indsats bliver værdsat.
  • En specialtilbud, hvor fagligheden vægtes højt og går hånd i hånd med en velfunderet daglig struktur og tværfaglig praksis.
  • Et specialtilbud med tydelig pædagogisk retning og tydelig ledelse
  • En varieret arbejdsdag, som du selv er med til at strukturere og planlægge.
  • Kerneværdier som tillid, åbenhed, respekt og nærvær

Vi søger:
  • En engageret lærer med specialskoleerfaring og gerne erfaring med at føre til eksamen
  • En lærer som kan undervise og føre til eksamen i minimum 2 af følgende fag: biologi, fysik, geografi, engelsk, tysk, idræt samt deltage i udviklingsunderstøttende pædagogiske aktiviteter.
  • En lærer som kan samarbejde på tværs af faggrupper i et struktureret læringsmiljø.
  • En lærer som kan håndtere en hverdag med verbal og fysisk modstand fra elever, men som fortsat kan finde lysten til at motivere og anerkende
  • En lærer der forstår vigtigheden og værdien i low arousal tilgangen
  • En lærer som er indstillet på selvkritisk at reflektere over den pædagogiske praksis bl.a. gennem læringssamtaler og supervision.
Der udvælges til samtale 22/8-22 om eftermiddagen, samtaler 24/8-22 mellem 8,30-14.

Arbejdsstedets adresse: Egemarksvej 1, 9230 Svenstrup

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst

Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Undervisning

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    21-08-2022