Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Skoleleder til Vadum Skole

Vil du være med til at sætte retning for glade børn og engagerede medarbejdere? Kan du skabe tydelige rammer, og er du ambitiøs på vegne af børnene, deres lærere og pædagoger? Så vil vi se frem til at modtage din ansøgning.

Et godt fællesskab
Vadum Skole er en landsbyskole i vækst og som rummer masser af muligheder. Vi har et fagligt dygtigt og engageret personale, en glad og mangfoldig elevgruppe, engagerede forældre, en aktiv skolebestyrelse og en ledergruppe, der har et tæt samarbejde og stort fokus på at udnytte hinandens kompetencer bedst muligt. Fælles for alle er, at vi har børnene og deres læring og trivsel på sinde.

Skolen ligger i et område med mange muligheder, da byen bl.a. rummer parkouranlæg, tennis, Airsoft, svømmehal, gymnastikhal med springgrav samt meget andet. Lige ved siden af skolen ligger byparken samt flere mindre skovområder.
Vadum Skole er en synlig og vigtig del af lokalsamfundet, og vi har en stærk tradition for et godt og udbytterigt samarbejde med skolebestyrelsen, forældrekredsen og lokalsamfundet.

Vores kommende skoleleder
Vi søger en synlig leder, der er engageret i arbejdet med at skabe de bedste rammer og muligheder for medarbejderne og børnene på Vadum Skole. Du har en god balance mellem at sætte en ambitiøs dagsorden og insistere på, at skolen opnår gode faglige og trivselsmæssige resultater samtidig med, at du involverer og inviterer til dialog. Du lægger vægt på at resultaterne skabes ved et tillidsfuldt og åbent samarbejde med skolens personale samt skolens bestyrelse. Som leder er du tydelig i din kommunikation overfor medarbejdere, samarbejdspartnere og forældre, og kan understøtte en sikker økonomisk drift og administration af skolen.

Vi er på jagt efter en leder, som er udviklingsorienteret og finder det naturligt, at vi altid orienterer os mod de bedste løsninger for børnene, medarbejderne og skolen. Du motiveres af at lede "tæt på" og prioriterer dette i din dagligdag, som skal være præget af en tæt kontakt med personale, elever og forældre.

Som menneske håber vi, at du bygger din ledelse på en grundlæggende tillid til andre og et grundlæggende ønske om får det bedste frem i såvel børn som medarbejdere.

Der ud over ser vi gerne at du:
  • har erfaring med skoleledelse
  • har engagement i både udviklings- og opfølgningsopgaver
  • kaster bolde i luften og sørger for, at de bliver grebet igen
  • har en involverende ledelsesstil med mod til at sætte retning
  • er en teamplayer, og finder glæde ved at lykkes gennem andre
  • er en aktiv spiller i udviklingen af hverdagens arbejdsmiljø på skolen
Til gengæld tilbyder vi et lederjob på en spændende udviklingsorienteret skole, hvor du sammen med et velfungerende ledelsesteam får mulighed for at stå i spidsen for en skole med ambition og et godt fællesskab.

Vil du vide mere
Vi håber, at du besøger skolen, inden du sender din ansøgning. Vi vil gerne vise dig rundt og tage en uformel samtale med dig om de mange muligheder i jobbet.
Kontakt konstitueret skoleleder Jens Rødgaard tlf. 9982 4453 for at aftale et besøg på skolen.
For yderligere information er du også velkommen til at kontakte områdechef Lars Tybjerg Mølgaard på tlf. 9352 0042.

Der er udarbejdet Job- og personbeskrivelse til stillingen, hvor opgaven, krav og forventninger uddybes yderligere. Her finder du også tidsplanen for ansættelsesforløbet og oplysninger om, hvilken test der benyttes i rekrutteringsprocessen mm.

Job- og personbeskrivelse:
https://docs.google.com/document/d/1qczdXjiVMafKdIzOHIl2HJiXd3PeT1EL/edit?usp=sharing&ouid=107377281502952228756&rtpof=true&sd=true

Forud for endelig ansættelse indhentes referencer samt børne- og straffeattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.



Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Ledelse

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    12-09-2022