Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog til Børnehaven Karolinelund, dagtilbud Sønderbro

Dagtilbud Sønderbro søger en pædagog til børnehaven Karolinelund med tiltrædelse 1. oktober 2022 eller snarest.
Stillingen er på 37 timer
Børnehaven Karolinelund er beliggende i Aalborg Midtby. Børnehaven Karolinelund er normeret til 90 børn fordelt i to afdelinger og 14 pædagogisk personale. Børnehaven er placeret i Aalborgs folkepark Karolinelund i gåafstand til mange af byens tilbud. Børnehaven har en stor legeplads med bl.a. fodboldbane, cykelbane og udeværksted.
Børnehaven i Karolinelund er bæredygtighedscertificeret i platin i henhold til DGNB. En grøn oase i midtbyen med fokus på det "små i det store" og personalets relationskompetence.
Fagligt personale, der er SAMMEN med børn om noget - og som både går foran, bagved og ved siden af.
Se mere om Børnehaven Karolinelund på https://boernehavenkarolinelund.aula.dk/
I børnehaven arbejdes med udgangspunkt i ICDP – det betyder, at vi har et ressourcesyn og forstår relationen som det mest betydningsfulde i arbejde med børn. Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til ICDP, men et krav, at du vil tilegne dig viden herom, og arbejde med egen relationskompetence.
I børnehaven arbejder vi med struktur og visualisering. Struktur anses som tryghedsskabende. Visualisering kan, udover at understøtte børns sproglige udvikling, give børn mulighed for mestring og deltagelse.
Personlige kompetencer og faglig profil:
  • Er uddannet pædagog
  • Har et solidt pædagogisk ståsted med fokus på kvalitet i kerneopgaven
  • Har et menneskesyn, der ser ressourcer i mangfoldighed, har respekt for menneskers forskelligheder og er bevidst om ordets magt
  • Er god til at skabe og indgå i relationer til børn, forældre og kollegaer
  • Har lyst til at eksperimentere, gå på opdagelse, være nysgerrig på verden og begejstres – SAMMEN med børn.
  • Kan, vil og tør tage ledelse i de pædagogiske processer; har mod på at arbejde selvstændigt i team – og løfte opgaven sammen med kollegaer og ledelse
  • Har erfaring med at arbejde i børnehave og kan bidrage til udviklingen af børnehaven Karolinelund
  • Kan arbejde struktureret og kan organisere opgaver såsom trivselsevalueringer, sprogvurderinger, samarbejdet med fx familiegruppen eller andre eksterne samarbejdspartnere, modtagelse af nye børn mv.
Pædagogisk leder Jane Kortsen træffes på telefon 9982 3319 ved spørgsmål til stillingen.

Børnehaven Karolinelund, Karolinelundsvej 50, 9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår: Stillingen er omfattet af lokal løn. Ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    18-08-2022