Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Skolesundhedsplejerske

Om stillingen/arbejdspladsen

Sundhedsplejen i Aalborg kommune søger en sundhedsplejerske til skole og ungdom i område øst. Stillingen er et vikariat i perioden 01.10.22 – 30.06.23 – eventuelt med mulighed for fastansættelse. Stillingen er på 30/33 timer pr uge, hvilket betyder, at du aflønnes for 30 timer pr. uge og arbejder 33 timer pr. uge på alle skoleåbne dage. Du vil få ansvaret for servicetilbuddet på udvalgte 2-4 skoler, samt enkelte opgaver knyttet til ungdom og ungdomsuddannelser.
Du kommer til at indgå i en gruppe af sundhedsplejersker på 26 personer, der arbejder med skolebørn og unge.

Sundhedsplejen er organiseret i Sundhed og Kultur. Sundhedsplejen er organiseret med faglig ledelse og decentrale afdelingsledere. Sundhedsplejerskerne er specialiseret i småbørns- og skolesundhedspleje. Som sundhedsplejerske ansættes du som selvtilrettelæggende.

Der er et tæt samarbejde med ledelsen som arbejder værdi- og dialog baseret.
Vi sigter mod en balance mellem faglig udvikling og ro til implementering og ledelsen bakker op om hverdagen med mulighed for faglig sparring i svære sager.

Dine opgaver vil være:
  • skolesundhedspleje ud fra eksisterende servicetilbud som er alment og behovsrettet
  • opgaver knyttet til ungdom og ungdomsuddannelser
  • oplæg på forældremøder og sundhedspædagogiske aktiviteter på skole-, klasse- og gruppeniveau
  • aktiv deltagelse i skolernes trivselsforum og SSP-møder
  • tæt samarbejde med børn, unge og forældre
  • bredt tværfagligt samarbejde
  • vejledning i forhold til syge- og sundhedsplejerskestuderende
  • sammen med kollegaer at udvikle og kvalificere servicetilbuddet løbende
  • konsulentfunktion på skolerne
Vi forventer du:
  • er uddannet sundhedsplejerske med interesse i at arbejde med børn, unge og familier ud fra nyeste viden på området
  • kan arbejde selvstændigt og ansvarligt alene og i teamet
  • har gode kommunikative evner
  • er indstillet på at tage aktiv del i det tværfaglige samarbejde
  • er proaktiv i forhold til nytænkning – få øje på nye arbejdsopgaver og nye metodiske tilgange
  • er nysgerrig og positiv og besidder evnen til at se muligheder i en hurtig omskiftelig hverdag
  • har kendskab til arbejdet med elektronisk journal
  • aktiv medskaber af det gode arbejdsmiljø
  • har kørekort
Vi kan tilbyde en attraktiv arbejdsplads med:
  • faglig og personlig udvikling
  • et godt fagligt fællesskab baseret på teamarbejde, åbenhed og dialog
  • mulighed for at være med til at præge den fremtidige sundhedspleje
  • høj grad af tværfagligt samarbejde omkring sundhedsfremme og forebyggelse - i særdeleshed med den enkelte skole
  • struktureret faglig sparring med kollegaer og ledelse
  • værdibaseret ledelse med afsæt i dialogen
Arbejdsstedets adresse
Fast tjenestested bliver på primærskole.
Kontorets adresse er:
Sundhedsplejen Sydvest, Hobrovej 461, 9200 Aalborg SV

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og DSR.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for sundhedsplejen Susanne Henriksen, tlf. 25199264, stedfortræder Trine Troldborg, tlf. 25201416 eller afdelingsleder for skole og ungdom Maria Qvistgaard, tlf. 31990034

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Ansøgningsfrist: 21.08.22
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 29.08.22, kl. 13.00 – 15.00

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Social og sundhed

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    21-08-2022