Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Konsulent til Den Mobile Indsats


Har du interesse for ordblindeområdet, er du engageret, har du en faglig stærk profil og brænder du for at være med til at udvikle ordblindeindsatsen i Aalborg Kommune – så kan du sikkert – trods det korte varsel - fristes med verdens mest spændende job og udsigten til at blive en del af et velfungerende og dynamisk team.
Børn og Unge, afdeling for Special og Tværgående søger nemlig en konsulent til Aalborg Kommunes ordblindeindsats - Den Mobile Indsats (DMI).

Stillingen er fuld tid, 37 t/u, fast og det forventes, at du kan tiltræde pr. 1. august 2022 eller hurtigst derefter.
De fire medarbejdere i DMI har deres kontor i Nygade 3, 9400 Nr. Sundby på en af Børne og Unges matrikler.

Den Mobile Indsats tilbyder ordblindeundervisning til alle ordblinde elever i Aalborg Kommunes folkeskoler. Derudover tilrettelægger og afvikler Den Mobile Indsats kurser for elever i matematikvanskeligheder.
Den Mobile Indsats har et særligt fokus på at sikre og udbrede viden omkring ordblindhed på kommunens folkeskoler. For at sikre en sammenhængende indsats for eleverne løfter DMI sine opgaver i et tæt samspil med skolernes ledelser, læsevejledere, ordblindelærere og matematikvejledere.

Vi søger en medarbejder med erfaring og viden indenfor ordblindeområdet. Opgaven er alsidig og er en vekselvirkning mellem undervisning af ordblinde elever og mere konsultativt arbejde samt oplæg for personalegrupper, afvikling af netværksmøder m.v.

I Den Mobile Indsats søger vi en kollega med følgende profil
  • Du er uddannet folkeskolelærer eller lign. og desuden læsevejleder eller ordblindelærer
  • Du har erfaring med undervisning af elever
  • Du kan varetage faglige oplæg for en større gruppe tilhørere
  • Du har viden om skriftsproglige vanskeligheder
  • Du har en bred viden indenfor læse- og skriveteknologi, hovedsageligt med programmet AppWriter
  • Du har generelle IT-kompetencer (Microsoft/Google Drev)
  • Du har en grundlæggende viden på det fonologiske område
  • Du har viden om mental sundhed i relation til ordblindhed
  • Du arbejder struktureret og organiseret
  • Du kan samarbejde på tværs af organisationen

Der vil være brug for en række kompetencer i det samlede DMI-team.Du bedes i din ansøgning beskrive dine kompetencer indenfor de ovenstående områder. Du må også meget gerne angive, hvor du har dine særlige styrker og interesser.

Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag d. 26. juni 2022 kl. 23.59.

Der vil blive afholdt samtaler onsdag d. 29 juni 2022.

Løn efter gældende overenskomst.

For yderligere information om stillingen kan du kontakte DMI-konsulent Charlotte Harbo på 93520182, DMI-konsulent Yoanna Sandgaard på 93520184 eller områdechef Brian Klitgaard på 93520045.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    26-06-2022