Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Skoleleder til Nørholm Skole

Vil du stå i spidsen for en levende landsbyskole med trivsel og ambition om at blive endnu bedre?

Når du træder indenfor hos os, møder du en dejlig landsbyskole placeret midt i naturen. Naturen, det kreative og det musiske er en integreret del af vores måde at drive skole på, hvad enten det er på Nørholm Skole, eller det er på vores tilhørende gårdskole. Vi er et godt team på 30 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger og teknisk/administrativt personale, der har hver vores forskellige kompetencer, men som arbejder for, at børnene lykkes så godt, som de kan. Vi er ét team i ét hus.

Efter 6. klasse sender vi børnene godt videre til skolegang på Gl Hasseris Skole, som er vores overbygningsskole. Vi vil have, at vores elever skal kunne træde ind i et godt ungdoms- og voksenliv – og de skal have de bedst mulige faglige kompetencer med på vejen.

Nørholm Skole er et kreativt sted med højt til loftet og kort vej fra ide til handling. Vi møder børnene og hinanden med respekt og tillid og lægger vægt på nærvær og den gode omgangstone. Samtidig har vi høje forventninger til vores løsning af kerneopgaven, som er børnenes læring og trivsel.

Skolen er en integreret del af et levende lokalsamfund. Skolen er del af lokalsamfundet og omvendt. Det er vigtigt for os.

Din profil
Vi søger en engageret og tillidsskabende leder, der vil Nørholm Skole og vores lokalområde, og som har lyst til at arbejde med udviklingen af skolen i et langsigtet perspektiv. Vi har brug for en leder, der tager initiativ, fordi du er ambitiøs, og som finder det naturligt, at vi udvikler os løbende henimod de bedst mulige løsninger for børnene, medarbejderne og Nørholm Skole. Vi håber, at du som person indgår naturligt i fællesskabet på skolen, og at du er frontløber for en kultur, der er præget af fællesskab og forståelse for, at vi alle arbejder sammen om den samme opgave. Det kræver, at du er en del af skolens hverdag, og at du udvikler gennem involvering, men også at du har mod til at stå fast, når der er modstand.
Som menneske har du en god fornemmelse for, hvornår der er brug for udvikling, og hvornår der er behov for forankring og struktur. Vi har brug for en leder, der har en tydelig holdning til den pædagogiske praksis på skolen, og som vil arbejde ind i "professionel læringsledelse", som er en faglig ledelsestilgang i Aalborg Kommune.

Opsummeret søger vi en skoleleder med følgende kendetegn:
  • Brænder for Nørholm Skole og har høje ambitioner for børn og medarbejdere
  • Sætter retning for den pædagogiske praksis og har øje for elevernes læring
  • Blik for balance mellem udvikling, forankring og planlægning
  • Inddragende ledelsesstil med mod til at sætte retning
  • Aktiv spiller i udviklingen af hverdagens arbejdsmiljø på skolen
Udover opgaven på Nørholm Skole er der derudover også en vigtig opgave i at bringe skolens dagsorden ind i forvaltningen og i at bringe de politiske dagsordener ud på Nørholm Skole.

Vil du vide mere?
Hvis vores skolelederstilling er noget for dig, skal du endelig søge. Vi håber, at du besøger os, inden du sender din ansøgning, så vi får mulighed for at vise dig rundt og give dig indblik i, hvem vi er, og opgaven som skoleleder på Nørholm Skole.

Kontakt konstitueret skoleleder, Kirsten Arden Pedersen på 93520461 for at aftale evt. besøg på skolen. Vær obs på at nå besøg inden sommerferien.

For yderligere information er du også velkommen til at kontakte:
Skolebestyrelsesformand Kristina Nørremark telefon 24224803 eller
områdechef, Merete Christel Overgaard på mco-skole@aalborg.dk eller telefon: 9352 0043.

Du kan blive klogere på skolen på skolens hjemmeside og på facebook.
Du kan også læse mere om Børn og Unge på forvaltningens Facebook og LinkedIn.

Der er udarbejdet en job- og personbeskrivelse til stillingen, hvor der er sat flere ord på opgave, den organisatoriske sammenhæng, tidsplan for ansættelsesproces mv.

Job- og personbeskrivelse:
https://docs.google.com/document/d/18N8aFMPLiPOCuHMzithDMZBddOEHb45S/edit?usp=sharing&ouid=107377281502952228756&rtpof=true&sd=true

Forud for endelig ansættelse indhentes referencer samt børne- og straffeattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.



Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Ledelse

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    05-08-2022