Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Relationsskabende koordinator til Aalborg Kommunes beskæftigelsesenhed for personer med handicap

Drømmer du om et arbejde, hvor du gør en forskel for personer med handicap? Står værdien af, at alle har noget at bidrage med klart for dig, og er du ikke bange for at investere noget af dig selv i relationer til andre mennesker?
Vi skaber meningsfuld beskæftigelse for personer med handicap, og vi søger en ny kollega, der - ligesom os - vil skabe skræddersyede jobs i samarbejde med den enkelte.
Så hvis du drømmer om et arbejde, hvor du har tæt samarbejde med den enkelte, hvor du banker på døre i lokalsamfundet, besøger interne tilbud i kommunen, inddrager relevante samarbejdspartnere og engagerer den frivillige verden – så send en ansøgning vores vej!

Dine primære arbejdsopgaver
Som koordinator i Aalborg AKTIV vil det være din opgave at:
  • Tage udgangspunkt i- og er nysgerrig på den enkeltes drømme og ønsker om beskæftigelse.
  • Have forløb og samtaler med personer med førtidspension, hvor vi anvender forskellige metoder og samtaleværktøjer.
  • Opsøge muligheder for beskæftigelse i virksomheder, frivillige foreninger og andre relevante tilbud.
  • Undersøge eksisterende muligheder eller skabe nye muligheder internt og eksternt i kommunen til gavn for den enkelte.
  • Samarbejde og gøre ting i fællesskab med den enkelte, kollegaer og samarbejdspartnere.
Om dig
Vi leder efter dig, der:
  • Du brænder for relationsarbejde og er nysgerrig på andre mennesker.
  • Du har erfaring med at arbejde med mennesker med særlige forudsætninger.
  • Du har sans for netværksdannelse og trives med at banke på døre.
  • Du finder det motiverende at finde frem til nye og kreative muligheder i samspil med andre.
  • Du trives med den personlige samtale.
  • Du er indstillet på en arbejdsdag, hvor du indtager flere forskellige roller. Tingene kan ændre sig undervejs, og arbejdstiderne kan være skæve.
  • Du kan arbejde selvstændigt, er struktureret og systematisk i din tilgang.
  • Du trives med mange bolde i luften og en hverdag, der aldrig er forudsigelig.

Hvem er vi?
Vores enhed hedder Aalborg AKTIV, og vi er en del af Voksenafdelingen i Aalborg Kommune. Vores mål er, at personer med handicap/førtidspension får en aktiv hverdag med meningsfuld beskæftigelse til gavn for sig selv og andre.
Vi er en ikke-visiteret enhed, hvilket betyder, at alle personer med førtidspension kan komme direkte ind til os fra gaden. Vi er et team på ni koordinatorer, der har fælles ledelse med Aalborg FRI-TID. Begge tilbud er knyttet til Voksenafdelingens tværgående enheder, hvilket betyder, at vores tilbud er for hele handicapområdet.
Vi vil være banebrydende inden for nye måder at skabe velfærd på, og vi er en involverende og kompetent organisation, der drives af at gøre en forskel.

Vi tilbyder:
  • Et sjældent og spændende arbejde, hvor du kan gøre en forskel for personer med handicap og samtidig være med til at videreudvikle Aalborg AKTIV.
  • En mulighed for at blive en del af et team med forskellige fagligheder, hvor vi løser de samme opgaver samt bruger hinandens forskelligheder og kompetencer.
  • Et arbejde, hvor vi er opmærksomme på læring og udvikling til gavn for kerneopgaven.
  • Et godt kollegafællesskab, hvor vi er opmærksomme på hinandens drivkraft og individuelle styrker.

Vil du vide mere?
Du kan lære os bedre at kende på:
www.aalborgaktiv.dk
www.facebook.com/aalborgaktiv1

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte leder Karin Leth Kristensen på telefonnummer 2520 5389. Hun træffes på følgende dage: mandag den 20. juni klokken 11-12 eller onsdag den 22. juni klokken 9.00-15.00.

Du kan også kontakte medarbejder Martin Tougaard Hvid Langballe på telefonnummer 2520 5396. Han træffes på følgende dage: fredag den 17. juni klokken 9.00-15.00.

Sådan forløber processen
  • Ansøgningsfristen er søndag den 26. juni 2022.
  • Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 28. juni 2022.
  • Vi vil gerne byde dig velkommen i jobbet pr. 1. august 2022.

Arbejdsstedets adresse: Henning Smiths Vej 7, 1 sal., 9000 Aalborg.


Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Aalborg Kommunes Voksenafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksenafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Handicap og socialpsykiatri

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    26-06-2022