Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Dansklærer til UAX

Lærer til UAX - UngAalborg 10. klasse
Vil du være med til at give de unge i Aalborg det bedste tilbud om undervisning i 10. klasse? Så er det måske dig, vi mangler på UAX.
UAX er Aalborg Kommunes 10. klasse tilbud. Vi er en del af UngAalborg, og det giver os mange muligheder for at tilrettelægge spændende forløb til vores elever.
På UAX får eleverne mulighed for at blive klogere på uddannelses- og karrierevalg i ungemiljøer, hvor fællesskab, faglighed og personlig udvikling er i centrum. Vi vil stimulere de unges nysgerrighed på verden og deres lyst til at lære mere. Vi vil hjælpe de unge med afklaring i forhold til kommende ungdomsuddannelse og gøre dem klar til at træffe deres valg. Vi vil udfordre dem på deres uddannelsesvalg og vise dem, de mange forskellige uddannelsesmuligheder der er.
UAX har to afdelinger, en på Campus PÅ SPORET og en på TECHCOLLEGE. Vi modtager elever fra skoler i hele Aalborg Kommune samt fra omegnskommunerne.
På TECHCOLLEGE har vi vores EUD10-spor, som primært retter sig mod elever, der ønsker at undersøge mere om erhvervsuddannelserne. På Campus PÅ SPORET har vi et mere alment 10. klasse tilbud, med fokus på forskellige ungdomsuddannelsesretninger.
Lærerne er alle ansat på UAX som en del af UngAalborg, og de har deres primære virke på én adresse.
Vi søger en lærer på fuld tid til Sporet. Du er læreruddannet med dansk undervisningsfag/linjefag. Hvis du har linjefag i et af vore andre hovedfag, matematik eller engelsk vil det være godt, men ikke et krav.
Vi vægter faglighed og teamsamarbejde højt, og har co-teaching som et indsatsområde de næste år. I forhold til vores elever er relationskompetence en meget vigtig egenskab.
Derudover ønsker vi, at du:
  • har stærke relationskompetencer i forhold til målgruppen.
  • tror på at samarbejde løfter opgaven.
  • er et generøst menneske, der kan få ting til at lykkes i samarbejde med teamet og de unge.
  • er fagligt dygtig og ambitiøs på egne og elevers vegne.
  • brænder for at formidle viden, så den enkelte elev lærer mest muligt.
  • kan rumme stor spredning i det faglige niveau hos de unge og møde dem der, hvor de er.
  • kan sætte din faglighed i spil i nye sammenhænge.
  • Er klar på en hverdag, der kan forandre sig hurtigt.
  • er nysgerrig efter at finde ud af, hvordan vores fælles praksis virker, og hvordan den kan videreudvikles.
  • er engageret og tænker i muligheder frem for begrænsninger.
  • er åben, ærlig og anerkendende i et miljø præget af humor, nærvær og entusiasme.
Stillingen er en fast stilling, og ansættelse vil ske i UngAalborg, som en del af UAX - UngAalborg 10. klasse med mulighed for at lave aktiviteter i andre af ungdomsskolens afdelinger.
For yderligere oplysninger om stillingen og UAX kan henvendelse ske til leder af UAX Mads Vestergaard på 31994070

Arbejdsstedets adresse:
På Sporet 8A, 9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Undervisning

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    26-06-2022