Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Økonomimedarbejder til Økonomiafsnittet i Job og Velfærd, Aalborg Kommune

Økonomimedarbejder til Økonomiafsnittet i Job og Velfærd, Aalborg Kommune
Brænder du for økonomi, er du skarp til anvendelse af it-løsninger og er du en holdspiller – så er du måske lige den vi leder efter?
Job og Velfærd er en ny forvaltning, hvor tilbud til mennesker i en svær jobmæssig eller social situation og tilbud til mennesker med handicap er samlet. Økonomiafsnittet er en del forvaltningens centrale Økonomi- og It-stab, hvor vi har en vigtig opgave i at understøtte driften i vores store forvaltning.

Om jobbet og om os
Du vil indgå i et team på ni dygtige kollegaer og vil desuden have et tæt samarbejde med resten af Økonomiafsnittet og vores kollegaer i fagafdelingerne. Dine opgaver vil blandt andet bestå af:
  • Afregning
  • Betalingsaftaler herunder dialog med eksterne kommuner
  • Opfølgning
  • Validering af data
  • Samarbejde med myndighed og økonomistyrere i voksenafdelingen
  • Vedligehold af takster i diverse systemer
Du vil indgå i et team af kollegaer, der selvstændigt løser løbende opgaver. Vi vil den kommende tid have fokus på samarbejde og fordeling af opgaver.
Dine primære arbejdsværker vil AS2007, CURA, Edoc og samt vores økonomisystem.

Vi tilbyder
  • Et spændende og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et job hvor du selv i høj grad er med til at udfylde rammerne og har mulighed for at påvirke udviklingen
  • Et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø, der er præget af arbejdsglæde, humor og plads til forskelligheder, både i den centrale økonomifunktion og i afdelingerne
  • En fleksibel arbejdsplads med gode muligheder for hjemmearbejde under hensyntagen til opgaverne og planlagte møder.
  • En spændende hverdag, hvor fokus på samarbejde og service er vigtigt
Vi forventer, at du
  • er uddannet inden for kontor og administration
  • kan prioritere dine opgaver og er struktureret
  • kan arbejde selvstændigt, men samtidig også indgå i et samarbejde
  • er kvalitets- og ansvarsbevidst og følger dine opgaver til dørs
  • er en god kollega, både fagligt og socialt
Det formelle

Er du nysgerrig på stillingen?
Du er velkommen til at kontakte kontorchef Didde Mohr Morberg tlf. 2520 2618.

Arbejdsstedets adresse
Sønderbro 12, 9000 Aalborg.

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse ønskes den 1. september 2022.

Ansøgningsfristen er søndag den 26. juni
Samtaler forventes afholdt onsdag den 29. juni.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    26-06-2022