Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Social- og sundhedsfaglig medarbejder til natarbejde i Botilbud Valmuehaven

Medarbejder til natarbejde

Med din faglige baggrund ved du, at din hjælp og opmærksomhed kan gøre, at andre får en tryg og rolig nat. Den enkelte er i gode hænder, når du observerer og reagerer på netop det, de har behov for.

Hvad møder du på Botilbuddet Valmuehaven?

På Valmuehaven i Sulsted bor der 12 borgere. Det er voksne med varierende grad af fysisk og psykisk udviklingshandicap. En del af dem har tillige udviklet demens. Ofte har de også behov for andres støtte og hjælp i forhold til personlig pleje og praktiske gøremål.

Dine opgaver
Du har først og fremmest ansvar for at hjælpe borgerne i det omfang, de har brug for. Derudover er der praktiske opgaver, som skal udføres om natten.

Du skal også lære at kunne:
udføre administrative opgaver ift. kalendersystem og journalføringssystem i Cura.
udføre egenkontrolopgaver.

Rammerne om jobbet
Vi har brug for en fast nattevagt til vågne arbejdstider hurtigst muligt.

Stillingen har et timetal på 34 timer gennemsnitlig pr. uge.
Du skal forvente at arbejde hver anden weekend.

Din profil
Vi lægger vægt på, at du kan beskrive:
  • At du er fysisk og psykisk robust og trives med at arbejde selvstændigt.
  • Eksempler på, at du er handlekraftig og har overblik.
  • Din indstilling til at udføre mange forskelligartede praktiske opgaver.
  • At du er fleksibel og parat til at hjælpe i et af de andre tilbud, hvis behovet opstår.
  • Hvordan du bidrager til et godt arbejdsmiljø.


Arbejdsstedet
Botilbuddet Valmuehaven, Toftegaardsvej 1, 9381 Sulsted. I Botilbud Nord har vi et fælles værdigrundlag med en neuropædagogisk forståelsesramme som omdrejningspunkt. Vi hører (sammen med 28 andre tilbud) til 'Fagcenter for Livskraft' i Aalborg Kommunes Handicapafdeling.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt løbende på Valmuehaven Sulsted.

Vi er klar til at svare
Det kan sagtens være, du har spørgsmål, som er vigtige, for at du kan fremhæve det relevante i din profil. Derfor er du velkommen til at kontakte assisterende leder Ann Maj Krogh Kjær-Rasmussen på tlf.: 22204606 på hverdage mellem kl. 8.00-9.00

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Nye Fælles Veje DNA Aalborg Aalborg Kommunes Ledelsesgrundlag Personalepolitik - 4 for Fællesskabet Vision – Kerneopgave – Resultatmål

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Handicap og socialpsykiatri

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    27-06-2022