Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Lærer til K afdelingen på Vestbjerg Skole.

Ledig stilling som lærer til K afdelingen på Vestbjerg Skole.
Ansættelse 1. april 2022 til. Stillingen er på 37 timer om ugen.


Vi søger en samarbejdsstærk og engageret kollega til vores kontaktklasserække.
Vestbjerg Skole, som er en del af Aalborg Kommunes skolevæsen, har ca. 530 elever i hovedskolen, og ca. 30 elever i kontaktklasserækken, samt en DUS for samlet set 280 børn. K klasserne er et tilbud til børn med autisme. Personalet på skolen udgør i alt ca. 90 personer – lærere, pædagoger og servicepersonale.
Skolen ligger i et naturskønt område, som giver gode muligheder for undervisning og bevægelse udendørs.
I K afdelingen vægter vi både arbejdet med det faglige og med livsduelighed højt og vi vil være en skole, hvor livsduelige voksne er med til at skabe livsduelige børn og unge.
På Vestbjerg Skole opfatter vi livsduelighed som evnen til at kunne tackle livet godt, konstruktivt og fornuftigt i alle sammenhænge. Både i faglige, personlige og i sociale sammenhænge.

Kontaktklasseafdelingen er et helhedstilbud, hvilket vil sige helhed i skole/fritidstilbud. Det betyder at lærere og pædagoger er fælles om at dække hele dagen – fra 7.00 til 17.00 – og at vi gennem helhedsbetragtning, tæt teamsamarbejde og fælles udnyttelse af ressourcerne optimerer muligheden for at lave individuel tilrettelagt undervisning og fritidsaktivitet for det enkelte barn.
Stillingen er pt primært tilknyttet en gruppe af 9 elever fra udskolingen – hvor du, i samarbejde med yderligere 3 lærere og 4 pædagoger, skal varetage undervisning og facilitere læring for gruppen af elever.
Grundlæggende bygger pædagogikken på en høj grad af fast struktur, faste rytmer, individuelle handleplaner. Strukturen synliggøres for børnene bl.a. ved brug af detaljerede skemaer.
Vi kan bl.a. tilbyde:
  • En skole baseret på helhedstænkning og helhedssyn på barnet
  • En afvekslende og spændende arbejdsplads i udvikling
  • En UNICEF certificeret rettighedsskole
  • En engageret medarbejdergruppe
  • En høj faglighed
  • Høj grad af selvstyring
Vi forventer af dig:
  • At du kan undervise i fysik, matematik og evt. samfundsfag og engelsk
  • At du brænder for, og har viden om at arbejde med børn med autismespektrumforstyrrelser
  • At du kan arbejde med udgangspunkt i relationer, og være læringsansvarlig for nogle elever
  • At du vil og kan arbejde i et tæt samarbejde i selvstyrende team
  • At du kan bringe din faglighed i spil til gavn for skolens udvikling
  • At du ønsker at udvikle dig fagligt
Ansøgningsfrist: Fredag den 4. februar 2022 og samtaler forventes i uge 7
Tiltrædelse 1/4-2022

For yderligere oplysning kontaktes leder for K afdelingen - Lise Lotte Bangshaab på 99825600


Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Undervisning

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    04-02-2022

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig