Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Udviklingskonsulent til Center for Dag- og Døgntilbud: Kan du sikre omsætning af strategier og drive udviklingsprocesser? Brænder du for at medvirke til udvikling af det sociale område?

Så har vi jobbet til dig som udviklingskonsulent i Center for Dag- og Døgntilbud. Det er en fast stilling på 37 timer.

Vi søger en konsulent, der er i stand til at have mange bolde i luften, er selvstændig og samtidig samarbejdsorienteret, og som har lyst til at være en del af en spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og vide rammer for opgaveløsningen.

Center for Dag- og Døgntilbud er et udførercenter i Aalborg Kommune, som sikrer relevante indsatser til udsatte børn, unge og familier. Centret rummer en bred vifte af indsatser fra døgninstitutioner, alternative døgnindsatser, ambulante behandlingstilbud, til afgrænsede rådgivnings- og vejledningsindsatser.

Som konsulent i Center for Dag- og Døgntilbud refererer du til centerchefen, som (sammen med din kollega) også er din tætteste samarbejdspartner. Herudover indgår du i samarbejdsrelationer med centrets øvrige ledergruppe, ligesom du vil have en del samarbejde på tværs i organisationen. Du skal derfor besidde en høj grad af samarbejdsevne og -vilje.

I stillingen som konsulent forventer vi, at du har viden om det socialfaglige felt bredt set, og gerne specifikt om udsatte børne- og ungeområdet. Vi forventer, at du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor mange interesser gør sig gældende, og hvor du skal kunne holde fokus, finde løsninger og sikre fremdrift.

Det er en fordel, at du besidder økonomisk indsigt, og kan kombinere denne indsigt med viden om det socialfaglige område. Det er endvidere en fordel, hvis du har viden om ledelse og organisation eller har lyst til at arbejde med dette fremadrettet.

Dine opgaver vil blandt andet være:
  • At drive og udvikle ledelse gennem drift af ledergruppe, hvor du vil have en bærende rolle.
  • At sikre oversættelse af og omsætning af politiske strategier på centerniveau.
  • At drive udviklingsopgaver i eget center, og i samarbejde med den øvrige forvaltning, når dette kræves.
  • At forestå analyseopgaver, hvor du selvstændigt udarbejder analyser i tæt samarbejde med tilbud / ledere / medarbejdere som analyserne omhandler.
  • At udarbejde ledelsesinformation samt andet skriftligt materiale, eksempelvis notater, sagsbeskrivelser og kommissorier.
  • At udarbejde kommunikationsmateriale til både internt og eksternt brug.

Vores forventninger til dig er, at du:
  • Er udviklingsorienteret, kreativ og motiveres af at drive udviklingsprocesser og udfordre eksisterede fortællinger og handlemåder.
  • Er særdeles kompetent i samarbejdsrelationer, både når disse er med din nærmeste kollega, din leder eller medarbejdere.
  • Kan navigere i en foranderlig verden med mangeartede opgaver, der kalder på forskellig opgaveløsning.
  • Er en stærk formidler både skriftligt og verbalt.
  • Har evnen til hurtigt at sætte dig ind i komplekse opgaveområder, og evner at udarbejde analyser herom og videreformidle resultater i et let forståeligt sprog i både skrift og tale.
  • Er selvstændig i din opgaveløsning, men formår at bede andre om hjælp når opgaven kræver det.
  • Er struktureret, selvtilrettelæggende og i stor grad selvledende i dit arbejde, men samtidig formår at indgå i makkerskaber med en anden konsulent, samt med centerchef og øvrig ledergruppe.
Vi forventer, at du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, eksempelvis som cand.scient.adm., cand.scient.soc., cand.soc., cand.merc. eller lignende. Det er en fordel hvis du har relevant AC-erfaring fra det specialiserede børne- og ungeområde.

Vi tilbyder dig:
  • En arbejdsplads hvor der er højt til loftet, stor respekt for hinanden og stor tillid til den enkelte medarbejder og dennes opgaveløsning.
  • En arbejdsplads hvor vi tror på, at vi sammen skaber de bedste løsninger for målgruppen.
  • En arbejdsplads hvor der er plads til kreativitet og idéer og hvor der sættes pris på disse egenskaber.
  • Et spændende, selvstændigt og udfordrende job, hvor der er mulighed for i stor grad at være med til at præge opgaveløsningen.

Yderligere information:
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Mariann Boje Jones på tlf. 2519 9270.

Arbejdsstedets adresse:
Center for Dag- og Døgntilbud, Bisgårdsvej 14, 9200 Aalborg SV.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Praktiske oplysninger:
Der er ansøgningsfrist torsdag den 10. februar 2022.
Jobsamtaler er planlagt til onsdag den 16. februar 2022.

Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "send ansøgning", og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte f.eks. ansøgning, CV og bilag i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    10-02-2022

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig