Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog til Vuggestuen Tornhøjvej

Pædagog til Vuggestuen Tornhøjvej
Den 1.3.2022 eller før ønsker Vuggestuen Tornhøjvej at ansætte en engageret, faglig velfunderet, nytænkende og empatisk pædagog. Stillingen er på 32 timer.

Dagtilbud Tornhøj er et område, hvor befolkningssammensætningen er præget af kulturel, sproglig, økonomisk og uddannelsesmæssig mangfoldighed. Dette stiller krav til høj faglighed både på det pædagogiske- og samarbejdsmæssige plan, da tilgangen og samarbejdsformen kalder på alsidighed, god faglig viden og gode mentale færdigheder. Du skal kunne navigere i spændingsfeltet mellem at være tydelig og meget forstående. Vuggestuen Tornhøjvej rummer 33 børn og 12 ansatte.

Vi lægger vægt på en anerkendende og positiv pædagogik med tydelige, nærværende og omsorgsfulde voksne, der ser det enkelte barn og tager udgangspunkt i børnenes individuelle behov. Vi søger en kollega, der har lyst til at lege, være undersøgende og nysgerrig sammen med børnene. Vi søger en kollega, der har lyst til at danse, løbe, klatre og sidde stille på gulvet og lytte.

Vi er en arbejdsplads, hvor det forventes, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø med en åben og positiv tilgang til andre. Vi forventer, at du kan give og modtage en faglig feedback, og betragter det som en mulighed for en faglig udvikling. Vi forventer, at du er indstillet på et godt, åbent og fleksibelt samarbejde med kollegaer og forældre.

Vi kan tilbyde:
  • en nyrenoveret institution
  • en arbejdsplads hvor der er åbne og fleksible projekt- og procesmetoder
  • en arbejdsplads hvor trivsel, udvikling og læring er nøgleord
  • en arbejdsplads hvor der er fokus på dine styrker
  • en arbejdsplads hvor forskellighed og mangfoldighed ses og forstås som en ressource
  • sparring og vidensdeling i forhold til den daglige pædagogiske praksis
  • en arbejdsplads hvor fejl ses som anledning og mulighed for læring

For yderligere oplysninger vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jolanta Olesen på tlf. 2520 0623.
Stillingen er omfattet af lokal løn, grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.

Ansøgningsfrist den 30.1.2022
Der afholdes ansættelsessamtaler 7.2.2022 efter kl. 15.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    31-01-2022

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig