Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog, Børnehaven Skallerupvej

Pædagog til Børnehaven Skallerupvej, Dagtilbud Øst
Børnehaven Skallerupvej søger en pædagog til en fast stilling på 37 timer ugentligt med start den 1. februar 2022 eller snarest herefter.
Vi er en børnehave normeret til 42 børn, fordelt på 3 stuer. Solstuen og Stjernestuen med børn på 3-5 år og Månestuen hvor de ældste børn samles året før de starter i skole. Stillingen er på Stjernestuen.

Du vil møde en velfungerende personalegruppe og en fantastisk børneflok. Vi lægger vægt på, at hver enkelt har indflydelse og tager et medansvar i vores fælles hverdag. Vi har en alsidigt sammensat børne- og forældregruppe som skaber et naturligt inkluderende hus.

I Børnehaven Skallerupvej arbejder vi ud fra følgende fælles forståelser:
  • Kerneopgaven i Børnehaven Skallerupvej er at skabe trivsel og udvikling for alle børn.
  • Læringssynet i Børnehaven Skallerupvej er, at børn lærer i samspil med hinanden og af voksne, der motiverer og understøtter barnets gode ideer og initiativer.
  • Et godt arbejdsmiljø, med fokus på samarbejde, er afgørende.
I vores hverdag har vi fokus på:
  • At understøtte børns leg.
  • At give børn medbestemmelse.
  • At samarbejde, respekt, kommunikation, faglighed og humor er udgangspunktet for vores arbejde.
  • At arbejde med ICDPs grundprincipper.
  • At børn har brug for struktur, forudsigelighed og nære voksne.
  • At være ude i naturen og se dens potentialer som ressourcer.
Vi søger en pædagog, der:
  • Kan lide at lege.
  • Kan stille krav på en tydelig og respektfuld måde.
  • Kan tage imod input fra sine kolleger.
  • Bidrager med ideer og refleksioner over børn, praksis og kollegaskab.
  • Har fundamentale IT-kundskaber.
  • Kan være rollemodel i sin måde at være på.
  • Kan bevare overblikket i en sjov men til tider travl hverdag
  • Har erfaring med målgruppen 3-6-årige.
  • Kan arbejde selvstændig og kan tage ansvar.
  • Er omsorgsfuld og nærværende og tager afsæt i børnenes perspektiver.
  • Er anerkendende i sit arbejde og kan understøtte børns leg og sætte aktiviteter i gang, som tilgodeser børnenes udvikling, trivsel, dannelse og læring.
  • Kan lide udeliv og udeaktiviteter meget af dagen og hele året.
I din ansøgning bedes du forholde dig til følgende:
  • Hvordan ser du din rolle i forældresamarbejdet?
  • Hvordan er du en tydelig voksen?
  • Hvordan vil du arbejde med dannelse i et børneperspektiv?

Arbejdsstedets adresse
Børnehaven Skallerupvej
Skallerupvej 226
9220 Aalborg Øst

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende regler mellem KL og BUPL.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    23-01-2022

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig