Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog til Børnehuset Sdr. Skovvej

Den selvejende institution Børnehuset Sdr. Skovvej søger en pædagog fra den 1. marts 2022.
Stillingen er i børnehaven på 35 timer ugentlig med dagvagter.

Hvem er vi:
Vi er 22 fastansatte medarbejdere fordelt på børnehave- og vuggestuegrupper og har løbende pædagog- og PAU-studerende i huset. Vi er normeret til 23 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn.
Børnehuset Sdr. Skovvej er en af Aalborg Kommunes 10 selvejende institutioner – vi er en del af dagtilbud Nordøstkysten og har driftsoverenskomst med Aalborg Kommune.
Børnehuset er en institution med vuggestue og børnehave, vi har udover almindelig åbningstid, også aften/ døgn og weekend åbnet.

Vi søger en pædagog der:
  • Er uddannet pædagog og som kan bevare roen og overblikket i en travl hverdag.
  • Har gode kommunikative evner, såvel mundtligt som skriftligt, og som kan bruge de digitale medier.
  • Vil være en del af det gennemgående dagpersonale i børnehaven.
  • Er nærværende og tager udgangspunkt i børnenes ressourcer.
  • Har erfaring med forældreinddragelse.
  • Har erfaring med eller lyst til sprogarbejde
  • Er fleksibel, stabil og parat til at tage ansvar.
  • Kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge aktiviteter og forløb med børnene.
  • Er god til at samarbejde refleksivt og konstruktivt med kollegaer og leder
  • Er robust og har en god portion humor.
  • Er villig til at indgå i samarbejde omkring ICDP
  • Har fokus på udeliv og bevægelse.
Vi kan tilbyde:
  • Et trygt miljø for børnene der bygger på anerkendelse, forudsigelighed og nærvær for det enkelte barn og gruppen.
  • Et fleksibelt personale der vægter et tæt og godt samarbejde med forældrene
  • Ansvarsbevidste kollegaer der er vant til at arbejde selvstændigt.
  • En børnehave i udvikling og hvor vi har fokus på ny struktur i dagligdagen.
  • Et arbejde med indflydelse og faglig udvikling
  • Et hus med et godt og respektfuldt samarbejde, hvor der er plads til humor og forskellighed.
Skriv gerne i din ansøgning, hvilke tanker du gør dig om ovenstående, og hvad du kan tilføre vores hus.

Du kan læse mere om os via Aalborg Kommunes hjemmeside.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til leder Karin Bjerregaard Larsen eller afdelingsleder Eva Sæderup på tlf. 41961040

Løn og ansættelsesvilkår:
Grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Ansøgningsfrist tirsdag den 25. januar 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6 eller 7.

Arbejdsstedets adresse:
Børnehuset Sdr. Skovvej
Sdr. Skovvvej 13.
9000 Aalborg


Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.



Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    25-01-2022

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig