Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Centerchef til Sygedagpengehuset i Aalborg Kommune pr. 01.04.2022

Motiveres du af at skabe resultater sammen med andre, og tror du på at trivsel og resultatskabelse går hånd i hånd? Kan du sætte klare rammer for løsning af kerneopgaven, så sammenhængskraften bliver tydelig på tværs af husets afdelinger?

Er du ambitiøs ift. den fortsatte udvikling af vores professionelle tilgang til arbejdet med borgere og virksomheder, og bevæger du dig hjemmevant på et strategisk niveau, også ift. eksterne samarbejdspartnere? Har du samtidig kendskab til sygedagpenge- og jobafklaringsområdet? Så er det måske dig vi søger til stillingen som chef for Sygedagpengehuset.

Du tilbydes en spændende stilling som chef for et område, hvor vi er vant til at skabe gode resultater, og hvor der er et kontinuerligt ønske om at gøre det endnu bedre. Der er tale om en arbejdsplads med et personale i trivsel, hvor vi har tradition for at udvikle indsatsen sammen, og hvor vi ikke bare på papiret sætter borgerne og virksomhederne i centrum. Der er mange forskellige personalegrupper i huset som alle gerne vil have en synlig og anerkendende chef.
Ledelsesfeltet i Sygedagpengehuset omfatter 150 medarbejdere – heraf bl.a. fem afdelingsledere, 4 faglige koordinatorer og en konsulent med reference til chefen. Lederteamet lægger vægt på autentiske indbyrdes relationer, og vi ønsker at bevare en kultur, hvor der er blik for individuelle styrker, og tillid til at den daglige drift i afdelingerne varetages ud fra de beslutninger vi har truffet i fællesskab. Budgettet for Sygedagpengehuset er ca. 67 mio. kr.

Du refererer til beskæftigelseschefen, og indgår i den samlede chefgruppe i Job- og Ydelsesafdelingen. Chefgruppen (i alt 13 personer) lægger vægt på at tænke i sammenhænge og muligheder, og spille hinanden gode igennem sparring og dialog i et professionelt samarbejde.

Vi søger en chef som:
  • Kan sætte en tydelig strategisk retning og inspirere, samt skabe resultater i samarbejde med medarbejderne og samarbejdspartnere
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og ledererfaring, og som har erfaring fra sygedagpengeområdet
  • Kan dokumentere ledelsesmæssige resultater
  • Sammen med afdelingslederne har fokus på kerneopgave og konkrete mål
  • Arbejder aktivt med inddragende processer hvor der er blik for sammenhængskraften i huset – men som heller ikke er tøvende over for at træffe beslutninger når det er påkrævet
  • Naturligt indgår i et udadvendt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere

Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til beskæftigelseschef Jesper Dahlgaard på tlf. 99312530 / 25202530 eller til direktør Arne Lund Kristensen på tlf. 99312503 / 25202503.

Ansøgningsfristen er 28.01.22
Som et led i ansættelsesprocessen gennemføres personprofiltest. Det forventes at 1. samtale afholdes den 03.02.22 og 2. samtale den 17.02.22.

Arbejdsstedets adresse
Vesterbro 14, 9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af Aftalen om aflønning af chefer. Stillingen besættes på overenskomstmæssige vilkår med mulighed for kvalifikationsløn. Øvrige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettede organisation.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Ledelse

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    28-01-2022

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig