Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Job- og Ydelsescenter Aalborg, Uddannelseshuset søger jobcenterrådgivere

Job – og Ydelsescenter Aalborg, Uddannelseshuset søger Jobcenterrådgivere
Brænder du for at bygge bro mellem unge og uddannelse eller beskæftigelse? Uddannelseshuset skal have hjulpet endnu flere unge i uddannelse eller arbejde. Det gør vi med en beskæftigelsesfaglig og individuel indsats med tæt opfølgning og vi søger kollegaer, der har lyst til at være en del af denne opgave. Har du mod på, at bringe dine kompetencer i spil ifht. unge med udfordringer af faglige, sociale eller helbredsmæssige karakter. Så er det måske dig, vi leder efter!

Vores kerneopgave er at få de unge i uddannelse eller arbejde og at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft. Målgruppen for Uddannelseshuset er unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. Vi arbejder målrettet og tror på, at unge, der bliver mødt af enten et ungemiljø på en uddannelsesinstitution eller et arbejdsmiljø på en almindelig arbejdsplads, bliver motiveret til at tage hånd om egen udvikling og med hjælp fra jobcentret bliver i stand til at blive selvforsørgende.


Vi søger kollegaer til at arbejde med aktivitetsparate unge. Arbejdet omfatter jobrettet samtaler og igangsætning af processer hen i mod uddannelse eller arbejdsmarkedet. I en af stillingerne vil arbejdet endvidere omfatte en mere håndholdt indsats, hvor du skal være opsøgende i kontakten til udsatte unge med sociale problemer, som misbrug, manglende bolig, tilknytning til kriminelle miljøer og unge som kommer fra afsoning. Der arbejdes ud fra den beskæftigelsesmæssige lovgivning med fokus på uddannelse og arbejde med en ressourceorienteret tilgang og motiverende jobrettede samtaler.

Der vil være tale om både faste og midlertidige stillinger i forskellige makkerskaber.

Vi forventer, at du
  • Er uddannet socialrådgiver eller social formidler
  • Tror på, at uddannelse og arbejde er en farbar vej for alle unge
  • Har erfaring og/eller lyst til at arbejde indenfor ungeområdet
  • Har kendskab til og interesse for det lokale arbejdsmarked
  • Kan vejlede om og agere inden for jobcentrets vilkår og rammer
  • Er nysgerrig, handlekraftig og effektiv
  • Kan stille rimelige krav til de unge og hjælpe med at holde fast, også når det er svært
  • Har kendskab til den beskæftigelsesmæssige lovgivning og kan omsætte den i praksis
  • Kan bevare roen i en travl og uforudsigelig hverdag og være i stand til at håndtere arbejdet med borgere med fysiske, psykiske og sociale problemer.
  • Har interesse i- og lyst til et tæt samarbejde med den unge for at tilrettelægge, igangsætte og understøtte aktiviteter i det individuelle forløb.
  • Har flair og interesse for administrativt arbejde
  • Er engageret og positiv
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet
  • I besiddelse af en høj arbejdsmoral og en stor portion humor og bidrager aktivt til det gode kollegaskab
  • Som ny kollega ind i det håndholdte makkerskab skal du ligeledes have lyst til at arbejde med særlig udsatte unge, hvor du ind i mellem skal mødes med de unge på deres hjemmebane, være opsøgende i kontakten samt være i stand til at indgå i en relation til udsatte unge.
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job i et stort og travlt hus med mange forskelligartede opgaver. Vi er kendetegnet ved at være en god og dynamisk afdeling med høj faglighed, hvor du vil blive en del af et makkerskab. Makkerskabet har en stor grad af indflydelse på de daglige arbejdsprocesser og er desuden et godt forum for faglig sparring og kollegial støtte.
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og HK/DS.

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte Afdelingsleder Sisse Skov Møller på telefon nr. 3199 8051 eller Afdelingsleder Mette Skaarup på telefon nr. 3199 8010.
Ansøgningsfrist den 12.12.2021. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 20.12.2021.




Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    12-12-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig