Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Hjerneskadekoordinator med gode samarbejdsevner og et stort overblik

Til Hjerneskadekoordineringen i Aalborg Kommune søges en hjerneskadekoordinator til fast ansættelse 33 timer om ugen, evt. med mulighed for fuld tid pr. 1. januar 2022.

Hjerneskadekoordineringens målgruppe er primært voksne i den erhvervsdygtige alder, som har en erhvervet hjerneskade og følger efter f.eks. blodprop, hjerneblødning, traume, iltmangel eller infektion. Du bliver en del af et team bestående af to hjerneskadekoordinatorer, hvis opgaver bl.a. er:
  • At yde specialiseret rådgivning til hjerneskaderamte, pårørende og fagpersoner
  • Hjælpe med at skabe overblik over og at bringe relevante aktører i spil i et sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgeren
  • Dele og formidle viden om eksisterende tilbud og muligheder
  • Bidrage til udvikling af tilbuddene til målgruppen
Vi forventer af dig, at du
  • Har et indgående kendskab til målgruppen og besidder neurofaglig viden
  • Er god til at skabe gode samarbejdsrelationer med borgere, pårørende og samarbejdspartnere
  • Er god til at skabe og bevare overblikket i komplekse sagsforløb med mange aktører
  • Er grundig og omhyggelig og arbejder helhedsorienteret
  • Kan håndtere krydspres og vende potentielt konfliktfyldte situationer til konstruktive samarbejder
  • Har erfaring med mødeledelse og projektledelse
  • Har organisatorisk forståelse og gerne erfaring med deltagelse i udviklingsprojekter på tværs af kommunale forvaltningsområder og evt. i samarbejde med region og praktiserende læger
  • Ønsker et job, hvor ikke to dage er ens, og hvor der kan være skiftende arbejdssteder, idet funktionen er meget udadgående, og der kan være arbejdsopgaver i kommunale enheder, i regionalt regi eller i borgerens hjem.
  • Er fleksibel og i stand til løbende at prioritere i en stor mængde meget forskelligartede opgaver
  • Er vant til at arbejde selvstændigt og tør træffe beslutninger på egen hånd
  • Har lyst til at indgå i et tæt og forpligtende teamarbejde i Hjerneskadekoordineringen, som i høj grad er selvkørende og meget på farten
  • Har mulighed for kørsel i egen bil
Vi tilbyder
  • At du bliver en del af en fagligt specialiseret organisation med en bred vifte af tilbud til målgruppen
  • En afvekslende og spændende stilling med høj grad af frihed under ansvar
  • Et godt arbejdsmiljø i et team med god energi og et højt fagligt niveau
  • Mulighed for løbende faglig opkvalificering og kompetenceudvikling
Arbejdsstedets adresse:
Borgmester Jørgensens Vej 2B, 9000 Aalborg

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved Hjerneskadekoordinatorer Kirsten Kirkeby Larsson 31997475, Lone Smed Malle 3199 7474, eller Leder Rikke Morsing 25200861

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 10. december.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik: 4 for fællesskabet (aalborg.dk)

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
Bliv klogere på Ældre- og Handicapforvaltningens vision
Frihedsbrevet skal sætte organisationens fulde potentiale fri (aalborg.dk)

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Handicap og socialpsykiatri

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    06-12-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig