Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

PRAKTIK - UngAalborg søger praktikanter, der brænder for formidling og kommunikation til unge

I UngAalborg søger vi 3-5 praktikanter med evner inden for digital kulturformidling og SoMe.

Vi håber på, at du kan hjælpe med at formidle digitale historier, som får vores unge målgruppes turboscrollende tommelfingre til at stoppe op, læse med og blive nysgerrig.

Du vil blive en del af en afdeling i UngAalborg, som skaber, udvikler og gennemfører projekter for og med unge - med det eneste formål at skabe gode og positive oplevelser.

Unge er hele omdrejningspunktet i UngAalborg. Vi arbejder alle ud fra en overordnet kerneopgave, som er at skabe meningsfulde fællesskaber, udvikling af et positivt selvbillede og et mangfoldigt blik på fremtiden. Den primære målgruppe er unge mellem 13-19 år, men rækker i enkelte tilfælde op til 25 år, og det er netop dém, som vi har brug for din hjælp til, at henvende os til online.

Udover at arbejde med vores digitale platforme og især SoMe, skal du også være klar på at gå til hånde i vores mange projekter. Der er nemlig ikke langt fra idé til handling i UngAalborg, og derfor kan der tit opstå pludselige events og projekter, som vi har brug for alles hjælp til.

Du er derfor det perfekte match, hvis:
  • du er kreativ
  • du er klar på at tage styring på og drive projekters tilstedeværelse på sociale medier
  • du er nytænkende og opfindsom
  • du er med på de nyeste strategier inden for digital markedsføring
  • du er klar på ad hoc opgaver
Vi kan tilbyde:
  • En praktikplads i en hel unik og spændende arbejdsplads, hvor kreativitet, arbejdsglæde og tillid er i højsædet i arbejdet med de unge
  • Et tæt samarbejde i et kreativt, nytænkende og stærkt tværfagligt team af projektmedarbejdere på Blok X, Stationen og i resten af UngAalborg.
  • Forskellige fede projekter, hvor du får formidlingsansvar
  • Muligheder for at blive rustet til jobs i fremtiden
  • Højt humør og plads til at lave fejl
  • En professionel tilgang til opgaver og aktiviteter
Vi forventer selvfølgelig ikke, at du er verdensmester i SoMe og digital marketing, men vi ser gerne, at du tør tage styring på formidlingsdelen i udvalgte projekter, og at du her bringer kreative, skriftlige kompetencer og egne idéer ind i projektet.

Du kan læse mere om Stationen og Blok X på www.blokx.dk og om UngAalborg på www.ungaalborg.dk.

Vilkår for praktikken
Praktikken er ulønnet og kan fungere som en del af dit studie eller som en frivillig praktik ved siden af dit studie. Praktikpladserne skal besættes hurtigst muligt og senest 1. januar 2022 og have en varighed på mellem 5 og 8 måneder. Arbejdsstedet er primært hos UngAalborgs ungdomskulturhuse Stationen i Nørresundby og Blok X i Karolinelund i hjertet af Aalborg, men også i resten af UngAalborg.

Om processen
Der er ansøgningsfrist den 15. december 2021.
Samtaler afholdes løbende.

Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte projektmedarbejder Julia Østergård på tlf. 93520928 eller mail: julia@ungaalborg.dk eller leder af Stationen og Blok X Camilla Lindum på tlf: 93520905 eller mail: cl-skole@aalborg.dk

Vi vil foretrække en kreativ ansøgning, hvor dine evner inden for kommunikation og formidling træder tydeligt frem.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    It og kommunikation

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    15-12-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig