Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog til Højvangskolens indskoling/Dus

Pædagog - Højvangskolen
Vi søger en engageret og dygtig pædagog til vores dus. Stillingen er tidsbegrænset og strækker sig over resten af dette skoleår. Stillingen er på 30 timer, men der vil være mulighed for at kunne supplere med vikartimer i skolen, hvis dette kunne have interesse.
I stillingen er der to morgenvagter i dus, hvilket indebærer, at du skal kunne møde klokken 06.00 om morgenen. Derudover er der blandt andet holdtimer i skoledelen og eftermiddagsvagter i dussen.

Vi vægter, at du
- har stærke relationelle kompetencer
- har godt humør og kan se muligheder
- er fleksibel og kan træde til og hjælpe, hvor der er behov for det
- kan veksle mellem at arbejde selvstændigt og være i et forpligtende samarbejder
- har oprigtig interesse i at flytte børnene fra et niveau til et andet, og at du kan lide dem​

Vi kan tilbyde dig
  • gode rammer for at udføre dit arbejde på skolen. Alt pædagogisk personale har selvstændig arbejdsplads og gode mødefaciliteter
  • fantastiske, udendørs rammer
  • en humørfyldt og hjælpsom personalegruppe
  • positive og samarbejdsvillige forældre og elever
Vi forventer at afholde samtaler 5/11 om formiddagen.

Om arbejdspladsen
​Højvangskolen ligger i det sydvestlige hjørne af Aalborg Kommune i området mellem Svenstrup og Godthåb. Skolen modtager elever fra begge områder. Skolen er bygget i 1976, færdiggjort med idrætshal i 1981 og udvidet med ADHD afdeling i 1999. Højvangskolen er en tosporet skole. Der er i øjeblikket indskrevet godt 450 elever på skolen fordelt på tre afdelinger i almenskolen samt specialskolerække (5. – 10.) for elever med ADHD.
Højvangskolens værdigrundlag bygger på inklusion og anerkendende kommunikation og tilgang til elever, forældre, ansatte og andre interessenter. Vi vægter det gode arbejdsmiljø og arbejder til stadighed på at etablere et ligeværdigt samvær mellem alle skolens faggrupper.


Arbejdsstedets adresse
Tingstedet 20
DK-9230 Svenstrup J


Løn og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst på området


Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Velkommen til Skoleforvaltningen. Vi er en organisation i konstant udvikling, for det skal vi være for at følge med og i fællesskab gøre det allerbedste for børn og unge. Vores vision hedder Noget at have det i, og igennem den er det vores fornemmeste opgave at danne og udvikle dem, der er en del af vores skoler og skoletilbud. For uanset hvad vi arbejder med, og hvordan vi gør det, det er dem, det hele handler om – børn og unge i vores kommune.
Frugten af vores fælles arbejde skal være elever, der trives og bliver så dygtige, som de overhovedet kan, og det kræver meget af både voksne, børn og unge. Vi har store ambitioner og vi arbejder sammen for, at vores fælles vision når helt ud i alle kroge af forvaltningen og helt ind i kerneopgaven. Ingen må være i tvivl om, at i folkeskolen i Aalborg Kommune har vi noget at have det i.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    01-11-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig