Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog til Børnehuset Løvbakken - 30 timer - fast stilling

Pædagog til Børnehuset Løvbakken

Den selvejende institution Børnehuset Løvbakken søger en visionær og fagligt velfunderet pædagog 30 timer om ugen med tiltrædelse d. 1. december 2021.
Børnehuset Løvbakken er normeret til 90 børn i alderen 3 til 6 år. Børnegruppen er mangfoldig, og vi har mange forskellige nationaliteter i huset. Vi er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Aalborg kommune. Institutionens målsætning er, at være en børnehave, hvor udvikling, tryghed og omsorg er i højsædet samtidig med, at børnene bliver aktive medspillere. Bl.a. arbejder vi med velgørenhed og bæredygtighed som en naturlig del af vores fælles dagligdag, hvor børnene aktivt inddrages, og får en begyndende forståelse for, at vi sammen kan gøre en forskel. Vi er optaget af de 17 Verdensmål, og hvordan vi i vores børnehave kan bidrage til at arbejde frem mod disse mål.
Vores tilgang til børnene er i et inkluderende perspektiv, og vi tror på at arbejdet i forhold til det enkelte barns udvikling skal ske i et tæt og respektfuldt samarbejde med forældrene. Vi bestræber os på at arbejde løsningsorienteret, og tror på, at små forandringer kan blive til store forandringer.
Vi søger en pædagog som:
  • Er uddannet pædagog, og som har stor interesse i børnehaveområdet
  • Er anerkendende og ressourceorienteret med gode relations- og tilknytningskompetencer
  • Prioriterer forældresamarbejdet, og ser forældrene som en ressource omkring barnets udvikling
  • Vægter vidensdeling, feedback og samarbejde
  • Har stor interesse i at arbejde udviklingsorienteret og professionelt i forhold til alle børn
  • Gerne har erfaring i forhold til tværfagligt samarbejde og arbejdet med to-kulturelle familier
  • Har gode kommunikative evner, såvel mundtligt som skriftligt
  • Har gode kompetencer ift. didaktik ud fra børnenes potentialer
  • Har et positivt grundsyn, og trives i en dagligdag blandt skønne børn
  • Er fleksibel og ansvarsbevidst
Vi kan tilbyde:
  • En nyere og lækker institution med gode fysiske rammer såvel ude som inde
  • En børnehave, hvor det enkelte barn er i centrum under hensyntagen til fællesskabet
  • En fagligt velfunderet personalegruppe, som vægter vidensdeling til gavn for børnene og den samlede institutions virke
  • En herlig blandet børneflok samt et godt forældresamarbejde
  • Gode betingelser for et fagligt og berigende samarbejde, hvor der også er plads til nye ideer
Stillingen er omfattet af lokal løn. Grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.
Har du brug for yderligere oplysninger kan du kontakte leder: Tine Salomonsen på tlf. 99823242 eller på mail: tvs-fb@aalborg.dk
Vores styrkede pædagogiske læreplan kan sendes på e-mail, så du kan læse mere om institutionen.



Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    28-10-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig