Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Barselsvikar til specialklasse Byplanvejens Skole

På Byplanvejens Skole skal et barselsvikariat besættes pr. 1. december 2021. Stillingen er i vores ældste specialklasse og med mulighed for andre undervisningsopgaver efter sommerferien.
Vi søger en engageret lærer med lyst og kompetencer til at skabe et udviklende læringsrum og høj trivsel i vores specialklasser for elever med generelle læringsvanskeligheder. Du skal være dygtig til klasseledelse og udvise et growth mindset. I mødet med elever og kolleger skal du have fokus på udvikling, læring og muligheder.
Du skal gerne være interesseret i at indgå i et forpligtende samarbejde med kolleger, børn og forældre og have lyst og evne til at skabe trygge rammer om læring og trivsel.
I vores specialafdeling har vi meget fokus på faglighed og arbejdet med den enkelte elevs personlige og sociale udvikling samt life skills.

Vi søger en lærer, der:
  • kan indgå som kontaktlærer i vores store specialklasse for elever i 8.-10. årgang
  • kan undervise i dansk og engelsk med henblik på 9. klasses prøven
  • gerne har erfaringer med specialundervisning
  • har lyst til at være kreativ og nytænkende i medvirken til udvikling af arbejdet med life skills for eleverne
Ansøgere med erfaring i specialundervisning samt hjertet på rette sted vil blive vægtet højest ved udvælgelsen til denne stilling.

Byplanvejens Skole er præget af et højt fagligt niveau og med vilje til fortsat udvikling. Vi har valgt værdierne ansvar, respekt, trivsel, læring og fællesskab som det bærende grundlag for et anerkendende og relationskompetent arbejde. På Byplanvejens Skole er elevernes alsidige udvikling og læring i centrum.

Skolen er afdelingsopdelt og du vil primært være tilknyttet én afdeling. Teamene er organiseret omkring årgange og afdelinger, og det er her der samarbejdes om planlægning, tilrettelæggelse og koordinering af undervisningen.

Byplanvejens Skole er beliggende i den sydøstlige del af Aalborg ved Ådalen og har 430 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse, en specialklasserække med 32 elever, en DUS (fritidsordning) med 200 børn, ca. 70 medarbejdere og en positiv forældrekreds.

I øvrigt henvises til skolens hjemmeside www.byplanvejensskole.aula.dk

Kontakt:
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte skoleleder Linda Visborg på tlf. 9982 4770 eller 6143 0363.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for lærere m.fl.

Ansøgningsfrist: Senest lørdag den 23. oktober 2021.
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler i uge 43.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Velkommen til Skoleforvaltningen. Vi er en organisation i konstant udvikling, for det skal vi være for at følge med og i fællesskab gøre det allerbedste for børn og unge. Vores vision hedder Noget at have det i, og igennem den er det vores fornemmeste opgave at danne og udvikle dem, der er en del af vores skoler og skoletilbud. For uanset hvad vi arbejder med, og hvordan vi gør det, det er dem, det hele handler om – børn og unge i vores kommune.
Frugten af vores fælles arbejde skal være elever, der trives og bliver så dygtige, som de overhovedet kan, og det kræver meget af både voksne, børn og unge. Vi har store ambitioner og vi arbejder sammen for, at vores fælles vision når helt ud i alle kroge af forvaltningen og helt ind i kerneopgaven. Ingen må være i tvivl om, at i folkeskolen i Aalborg Kommune har vi noget at have det i.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Undervisning

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    23-10-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig