Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Studentermedhjælper søges til projekt omkring kvindelige rollemodeller indenfor naturfag

Aalborg Kommune søger en studerende, der skal være med til at udvikle og stå for den daglige drift af projektet “Flere kvindelige rollemodeller i projektbaseret STEM-undervisning" - et projekt, som sigter mod at motivere især piger i 8.- 9. klasse, til at fordybe sig i naturfagsundervisningen.

Vi tilbyder et job i et spændende og fagligt miljø, med mulighed for at arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde med udviklingsgruppen.

Målet med “Flere kvindelige rollemodeller i projektbaseret STEM-undervisning" er:
  • At skabe et online, motiverende undervisningsforløb for især piger i 8. - 9. klasse
  • At skabe videomateriale, som understøtter undervisningsforløbet til brug ved den naturfaglige afgangsprøve.
  • At give lærere i kommunen et billede af de kønsforskelle, der kan være inden for naturfag.

Dine opgaver vil bl.a. være, at:
  • Stå for den daglige drift af projektet
  • Være med til at udvikle PR-materiale løbende og afsluttende i projektet.
  • Observere i afprøvningen af undervisningsforløbet
  • Stå for udarbejdelse af forslag til evalueringsdesign
  • Deltage i møder med udviklingsgruppen omkring undervisningsforløbet

Dine kompetencer:
  • Du har evner inden for formidling
  • Du er god til at samarbejde og springe ud i nye opgaver
  • Du er udadvendt og kan begå dig i forskellige sammenhænge
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Det vil desuden være positivt, hvis du har erfaring inden for film og medier

Vi tilbyder:
  • Et fleksibelt og studierelevant job
  • Projekterfaring og et tværgående kendskab til kommunale arbejdspladser og arbejdsgange
  • Kolleger, der vil hjælpe og inspirere

For flere oplysninger kan du kontakte konsulent Mads Kroer Jensen, mkrj-skole@aalborg.dk/93520012

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn fastsættes efter gældende regler.
Ansøgningsfrist søndag d. 24. oktober
Samtaler afholdes torsdag d. 28. oktober
Ansættelse vil ske hurtigst muligt efter afholdte samtaler
Ansættelsen er tidsbegrænset til d. 30/6-2022
Du ansættes i Skoleforvaltningen, Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby, med et timetal på 8 timer pr. uge. Løn efter gældende overenskomst. Det er et krav, at du er i gang med et studie.

Du skal have kørekort til personbil. Der kan lånes en bil i forvaltningen.
Din arbejdstid tilrettelægges sammen med dig, men du skal være indstillet på varierende arbejdstider.


Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Deltid under 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    24-10-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig