Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Genopslag: Pædagog social normering 37 timer vuggestuen Sydvesten

Genopslag: pædagog til social normering til vuggestuen Sydvesten- Dagtilbud Hasseris

Vuggestuens Sydvesten søger pædagog til en social normeringsstilling 37 timer pr. uge, med tiltrædelse d. 01.11.21 eller snarest muligt.

Vuggestuen Sydvesten er en del af dagtilbud Hasseris, vi er en forholdsvis ny institution fra 2010. Vi har fantastiske fysiske rammer og er placeret i et område med mange muligheder. Vi er tæt ved stisystemer, fodboldbane, multihus m.m. Noget af det, vi vægter i vores pædagogiske arbejde er, at vi ikke stivner i faste forestillinger, at vi er i trit med den virkelighed, som vi og børnene lever i. Vi forbedrer og udvikler vores pædagogiske praksis til gavn for børnenes institutionsliv.

I det pædagogiske arbejde vægter vi at tilpasse de pædagogiske tiltag til den børnegruppe der er på de enkelte grupper. Vi arbejder med 0-2 års projektet, hvor der er sat særlig fokus på børnenes sproglige kompetencer. Ligeledes er vi optaget af at få de styrkede læreplaner oversat og omsat her i vuggestuen. Vi arbejder løbende på at forbedre og udvikle vores pædagogiske praksis til gavn for børnegruppen.

Social normering er indført på baggrund af, at der i nogle boligområder er en befolkningssammensætning med større andel af familier med behov for en supplerende indsats. Det stiller særlige krav til medarbejdere i forbindelse med f.eks. implementering af pædagogisk læreplan. Desuden er en målrettet indsats i forhold til sproglig og motorisk udvikling samt natur- og kulturforståelse påkrævet. Vi tilbyder en fast stilling, men social normering tildeles i tidsbegrænsede perioder afhængig af børnesammensætningen, hvorfor du må forvente, at du i fremtiden vil kunne blive flyttet til anden institution i Aalborg kommune. Stillingen vil for nuværende være knyttet til Vuggestuen Sydvesten.

Vi arbejder i tilrettelagte læringsmiljøer, hvor hverdagens rutiner og børnenes legekultur anses som væsentlige. Her er vi særlig optaget af at dele børnene i små grupper, hvor der er plads til fordybelse og det enkelte barns stemme. Vi er en institution med mange jern i ilden og en praksis med stor pædagogisk indlevelse, nærvær og omsorg. Vi prioriterer personalets forskelligheder, vi vægter den nære- og personlige kontakt til det enkelte barn og familien. Du skal sammen med os være med til at krydre og inspirere i dagligdagen, og du skal have lyst til at videreudvikle alle de mange muligheder, der er i vuggestuen Sydvesten.

Vi forventer
  • du er uddannet pædagog og du brænder for faget og har kendskab/erfaring til/med målgruppen
  • du kan samarbejde omkring kerneopgaven, og arbejde konstruktivt med vores fælles mål for kerneopgaven og for institutionen
  • du kan videns dele, give feedback, samarbejde på tværs i institutionen og tværfagligt, samt arbejde i de små børnefællesskaber
  • du kan handle på egne og kollegaers muligheder for at skabe eller ændre betingelserne for børnenes deltagelsesmuligheder
  • du har gode relations- og tilknytningskompetencer i forhold til de enkelte børn
  • du kan inddrage forældre i opgaveløsningen, og finde meningsfulde løsninger sammen med forældrene
  • du kan kommunikere i både tale og skrift, og kan gøre rede for dine handlinger
  • du kan omsætte teori og viden til konkret og synlig handling, der gavner børns trivsel og læring
  • du har humor og formår at holde hovedet koldt og hjertet varmt i en travl hverdag

Vi tilbyder
  • en vuggestue med 60 fantastiske børn fordelt på 4 grupper
  • en engageret personalegruppe med høj faglighed og forskellighed med humor i højsædet
  • en arbejdsplads med selvstændige, robuste og dygtige medarbejdere
  • en arbejdsplads hvor vi er meget ude, og gør stor brug af læringsmiljøer i området tæt på vuggestuen
  • en arbejdsplads med hvor der er fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø

Vil du vide mere om vores dejlige vuggestue, kan vi henvise til Vuggestuen Sydvestens hjemmeside https://vuggestuensydvesten.aula.dk/

Ved øvrige spørgsmål er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jane Elkjær Vestergaard 99823781 (gerne d. 13.10. imellem kl. 9.00 og 11.00)

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er omfattet af lokalløn, grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Arbejdsstedets adresse
Vuggestuen Sydvesten
Skelagervej 197
9000 Aalborg


Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Velkommen til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og velkommen fra 5.056 nye kollegaer. Vi arbejder i vidt forskellige job - men har én ting til fælles. For os handler det om mennesker. Uanset om vi arbejder med børn, udsatte, ledige eller med rekruttering til virksomheder – ja så gør vi en forskel for mange mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv. Vi ser #mulighederforalle. Vi er med gennem livet, men vi gør det ikke alene. Borgerne er vores vigtigste samarbejdspartnere.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    24-10-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig