Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Familiebehandler søges til fast stilling i Familiehuset Bisgård

Familiebehandler søges til fast stilling i Familiehuset Bisgård fra 1. december 2021. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Familiehuset Bisgård er et kommunalt Familiebehandlingstilbud efter SEL 52 og 11, organiseret i Center for Dag- og Døgntilbud under Socialafdelingen i Aalborg Kommune. Familiehuset er beliggende på Bisgårdsvej 14 i den sydvestlige del af Aalborg.


Familiehuset er en spændende arbejdsplads, der rummer tre specialer - Gravide og familier med børn fra 0 til 3 år, familier med børn fra 4 til 12 år og familier med unge fra 12 til 18 år.

I Familiehuset ydes en forebyggende indsats med henblik på, at børn og forældre sammen kan få en mere velfungerende hverdag. Dette gøres blandt andet igennem behandling via samtaleforløb, socialpædagogiske samspilsaktiviteter og gruppeforløb, hvor børnene eller de unge, som udgangspunkt, er med i behandlingen sammen med forældrene. Vi bestræber os på at yde den bedst tænkelige behandlingsindsats, som tilrettelægges individuelt efter familiens behov. Vi anvender metoder som bl.a. PMTO, COS P, Sandplay, Marte Meo, Systemisk/narrativ familiebehandling.
Familiehuset arbejder ligeledes med observation og afklaring af forældrekompetencer og udviklingsmuligheder.
Personalegruppen består af pædagoger, socialrådgivere, en psykolog, en husassistent og en afdelingsleder. Vi modtager studerende fra pædagoguddannelse.

Vi forventer:
  • At du er pædagogisk eller socialfagligt uddannet.
  • At du har viden om og praksiserfaring med udsatte børn, unge og familier.
  • At du er i stand til at arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret, og er indstillet på at tage ansvar, både fagligt og organisatorisk.
  • At du kan arbejde fleksibelt mellem kl. 8 og 20 og kan omstille dit arbejde efter de omskiftelige krav, der stilles til jobbet.
  • At du besidder gode verbale og skriftlige kompetencer.
  • At du udviser engagement, omsorg og respekt for børn, forældre, samarbejdspartnere og kolleger.
  • At du er ressourceorienteret og kan håndtere konflikter fleksibelt og omsorgsfuldt.
  • At du kan arbejde i et højt tempo i en uforudsigelig hverdag, hvor fleksibilitet og kollegialitet er omdrejningspunktet.
  • At du har erhvervet dig efteruddannelser, gerne inden for familiebehandling, PMTO, COS P, Sandplay eller Marte Meo.

Dine opgaver vil gå på tværs af specialerne, og med primær tilknytning i de teams der arbejder med familier med børn fra 4-12 år.

Vi tilbyder:
  • En spændende arbejdsplads med en høj faglighed, og fokus på trivsel, udvikling og fællesskab. Alle bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads med mulighed for kompetenceudvikling inden for området, herunder også supervision intern som eksternt.
  • Mulighed for at bidrage til udviklingen af Familiehusets opgaver.
  • Et opgavefællesskab med fokus på sammenhænge og faglig udvikling.
  • Engagerede og dygtige kolleger bestående af pædagoger, psykolog, socialrådgivere og en husassistent.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for selvstændig opgaveløsning og tværprofessionelt samarbejde.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Birgitte Reinevald, tlf.nr. 99 82 33 27/mail brei-fb@aalborg.dk.

Kørekort: til personbil.
Løn og ansættelsesvilkår: løn i følge gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: Søndag den 24.10.2021.
Samtaler: Forventes afholdt torsdag den 28.10.2021.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Velkommen til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og velkommen fra 5.056 nye kollegaer. Vi arbejder i vidt forskellige job - men har én ting til fælles. For os handler det om mennesker. Uanset om vi arbejder med børn, udsatte, ledige eller med rekruttering til virksomheder – ja så gør vi en forskel for mange mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv. Vi ser #mulighederforalle. Vi er med gennem livet, men vi gør det ikke alene. Borgerne er vores vigtigste samarbejdspartnere.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    24-10-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig