Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Konsulent/specialkonsulent med flair for betjening af topledelse søges til fælleskommunalt sekretariat

Brænder du for at sætte retning for samarbejde, udvikling og styring af det specialiserede socialområde, og har du økonomisk flair? Så har vi jobbet til dig!


De nordjyske kommuner og Region Nordjylland samarbejder om det specialiserede socialområde på tværs af de nordjyske kommuner. Til at understøtte dette samarbejde sikrer Sekretariat for Nordjysk Socialaftale koordineringen, udviklingen og styringen af det specialiserede socialområde.

Sekretariat for Nordjysk Socialaftale er et fælleskommunalt sekretariat med to konsulenter. Konsulenterne er ansat af de 11 nordjyske kommuner og refererer til Den Administrative Styregruppe for Socialområdet, som består af de nordjyske socialdirektører. Den rette kandidat er kendetegnet ved at kunne indgå i et tæt og konstruktivt team med den anden konsulent i sekretariatet, her er samarbejde og sparring nøgleord. Samtidig kan vedkommende navigere i et arbejdsfelt, hvor der er rum til og behov for at være selvstændig og selvledende, da ledelsen organisatorisk og fysisk er placeret et andet sted end sekretariatet.

Sekretariatet udarbejder i samarbejde med ledere, chefer, direktører og politikere hvert andet år Nordjysk Socialaftale, som sætter rammen for udvikling og styring af det fælleskommunale socialområde. Sekretariatet har i samarbejde med direktørgruppen for området ansvar for udmøntningen af de udvalgte fokusområder i Nordjysk Socialaftale.

De to konsulenter i sekretariatet vil være i tæt samarbejde om udarbejdelse og udmøntning af aftalen. Derudover vil den nye konsulent, som en af sine primære arbejdsopgaver være tovholder for styringsaftalen i Nordjysk Socialaftale. Styringsaftalen er den aftale, der regulerer vilkårene for samhandel på tværs af kommunegrænserne. Det er derfor en forudsætning, at du har en god økonomisk forståelse på strategisk niveau, og at du kan forstå og kommunikere opgaver og resultater i relation til analyser af data som eks. analyser af udgiftsniveauer. Konsulenten sekretariatsbetjener og faciliterer en bred række møder bl.a. møderne i Styringsaftalegruppen, som består af repræsentanter fra de nordjyske kommuner og Region Nordjylland.

Arbejdsopgaverne omfatter endvidere sekretariatsbetjening af Den Administrative Styregruppe, facilitering af møder og workshops samt at være tovholder for arbejdsgrupper. Konsulenten vil også få ansvar for udmøntning af et eller flere af fokusområderne i Nordjysk Socialaftale. Det er derfor vigtigt at du evner at kunne sætte dig ind i socialfaglige problemstillinger, og kunne arbejde med udvikling af det socialfaglige område.

Her får du mulighed for at arbejde tæt på den administrative topledelse og kernemedarbejdere i de nordjyske kommuner og regionen. Du vil have brede berøringsflader og få mulighed for at opbygge et stort netværk. De konkrete opgaver på området skal løses i samarbejde mellem sekretariatet og kommunale nøglepersoner, ledere og chefer. Det er derfor vigtigt, at du kan samarbejde og begå dig i mange miljøer.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. januar 2022 eller hurtigst muligt.

Dine opgaver vil primært være:
  • Sekretariatsbetjening og understøttelse af Den Administrative Styregruppe samt tovholder for arbejdsgrupper med relation til Nordjysk Socialaftale.
  • Udarbejde og udmønte Nordjysk Socialaftale i samarbejde med den anden konsulent i sekretariatet samt administrative og politiske samarbejdspartnere.
  • Understøtte arbejdet med styringsaftalen og samarbejdet i styringsaftalegruppen
  • Sekretariatsbetjene, lede og sikre fremdrift i de arbejdsgrupper, der nedsættes i forbindelse med fokusområderne i Nordjysk Socialaftale.
  • Selvstændig udarbejdelse af beslutningsmateriale, kommenterede dagsordner, notater, analyser samt generel forberedelse af direktørerne forud for møder mv.
  • Planlægning, koordinering og facilitering af temadage
  • Bidrage til at sikre vidensdeling mellem de nordjyske kommuner på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

Vi forventer, at du:
  • Har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse (fx cand.scient.adm., cand.polit. eller lign. uddannelsesmæssig baggrund)
  • Har forståelse for databearbejdning og økonomi på strategisk niveau samtidig med, at du også evner at sætte dig ind i socialfaglige problemstillinger og udviklingsområder.
  • Kan arbejde selvstændigt og være selvledende. Kan modtage og levere modspil og er i stand til at håndtere mange forskellige deadlines.
  • Er en god holdspiller, og kan arbejde sammen med din kollega om at finde de gode løsninger.
  • Har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation og betjening af den administrative topledelse
  • Evner at arbejde struktureret, selvstændigt og med øje for detaljer, når det er påkrævet.
  • Har gode kommunikationsevner, og kan videreformidle kompliceret stof til andre på en letforståelig måde, herunder også økonomiske data.
  • Evner at opbygge netværk samt gode samarbejdsrelationer.
  • Har interesse for det specialiserede socialområde og/eller specialundervisningsområdet.
Er du interesseret i at vide mere om Nordjysk Socialaftale kan det anbefales at se to korte videoer om området, som kan tilgås her: Nordjysk Socialaftale

Vi tilbyder dig
Du får her mulighed for at arbejde tæt med den administrative topledelse og kernemedarbejdere i de nordjyske kommuner og regionen. Du vil have brede berøringsflader og få mulighed for at kunne opbygge et stort netværk. Du vil i rollen som konsulent have mulighed for at arbejde dybdegående med en bred vifte af tværkommunale opgaver i tæt samarbejde med din kollega, konsulenterne i hhv. det fælleskommunale sundhedssekretariat og KKR sekretariatet.

Der er tale om et alsidigt og udviklende job, der kræver stor fleksibilitet og robusthed. Den fleksibilitet, der kræves i forhold til at få løftet opgaverne, får du igen i form af stor frihed til selv at tilrettelægge opgaveløsningen og arbejdsdagen.

Arbejdsstedets adresse
Du skal i det daglige arbejde med fysisk adresse på Boulevarden 13, 9000 Aalborg og ansættelse i Aalborg Kommune. Du vil indgå i et kontorfællesskab med det fælleskommunale sundhedssekretariat. Ligesom KKR sekretariatet i Nordjylland er beliggende på samme adresse.

Konkret vil du referere til formand for Den Administrative Styregruppe og direktør i Brønderslev Kommune, Henrik Aarup-Kristensen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn fastsættes efter forhandling med den relevante faglige organisation på et niveau, der svarer til kvalifikationerne.

Yderligere oplysninger
Ansættelsesudvalget forventer at udvælge kandidater til samtale den 5. november.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. november.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte følgende:
  • Direktør Henrik Aarup-Kristensen, formand for DAS (9945 4570), eller
  • Chefkonsulent Charlotte Søndergaard Andersen, Sekretariat for Nordjysk Socialaftale (2520 1575)

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    31-10-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig