Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog til VoksenBøgen - Pitsvej

VoksenBøgen Pitsvej søger socialpædagog

37 timer til tiltrædelse 1. november 2021 eller snarest muligt derefter.


Hvad er VoksenBøgen
VoksenBøgen er et helhedstilbud, som dels består af fire døgndækket botilbud, tilbud om bostøtte i eget hjem, dagbeskæftigelsestilbud som ud over beskæftigelse rummer aktivitetstilbud samt STU. Målgruppen er primært borgere med en flerhed af psykiske og sociale funktionsnedsættelser, følelsesmæssige skader samt borgere med sindslidelser og dobbelt-/trippeldiagnose.

VoksenBøgen er således et socialpædagogisk tilbud med varierede opgaver inden for SEL 66.6, 82 b, 85, 103, 104, 107, 108, LAB 90 og 91 samt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU).

Målgruppen på VoksenBøgen Pitsvej har ofte forskellige opvækstrelaterede og medfødte vanskeligheder omkring den følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling samt en flerhed af funktionsnedsættelser.

Der er plads til 5 borgere på VoksenBøgen Pitsvej.

VoksenBøgens fælles værdier og visioner sætter kurs og retning for vores arbejde. Værdigrundlaget på VoksenBøgen udspringer af Aalborg Kommunes grundlæggende værdiprincipper om professionalisme, fællesskab og udvikling. For os betyder:

Professionalisme
  • Borgeren i centrum
  • Høj faglighed, fleksibilitet og kvalitet
  • Fundament for relationsarbejde gennem de 3 P'er
Fællesskab
  • Inklusion og borgerinddragelse
  • Tværfagligt og bæredygtigt samarbejde
  • Kollegial sparring og vidensdeling
Udvikling
  • Støtte til borgerens udvikling og selvhjulpenhed
  • Læring, reflektering og initiativtagning
  • Målrettet faglig dokumentation



VoksenBøgen Pitsvej søger
  • En fagperson som skal støtte vores borgere på Pitsvej ud fra rådgivers bestilling
  • En fagperson som kan arbejde re-/habiliterende og med fokus på så stor selvstændiggørelse samt selvhjulpenhed for borgeren som muligt
  • En fagperson der kan finde ro i at arbejde struktureret
  • En fagperson der kan arbejde med kerneopgaven for Pitsvej:
    "På Pitsvej har borgeren mulighed for at skabe en tryg og udviklende tilværelse gennem samarbejde med personalet og med udgangspunkt i borgeren håb og drømme."
Rammen for stillingen på VoksenBøgen Pitsvej
  • Du skal være indstillet på at løse forskelligartede opgaver, og være indstillet på at arbejde både dag, aften, nat, weekend samt helligdage
  • Du skal have fokus på, at ydelsen gives ud fra bestillingen, og der arbejdes med et re-/habiliterende perspektiv i samværet med borgerne
  • Skriftlighed og dokumentation af borgernes status og andre skriftlige opgaver, er opgaver, som ligger i det fagprofessionelle arbejde, og som er en del af hverdagen
VoksenBøgen Pitsvej forventer
  • At du har overblik, og kan handle i pressede situationer
  • At du er fagligt velfunderet, på skrift og i tale
  • At du har erfaring med borgere inden for målgruppen
  • At du kan arbejde analyserende og reflekterende
  • At du i samarbejde med kollegaer kan skabe den røde tråd mellem indsatsmål, metoder og praksis
  • At du kan arbejde efter bestilling fra den bevilligende kommune, og lave skriftlige evalueringer, opfølgninger og statusrapporter, når det kræves
  • At du kan arbejde professionelt, selvstændigt og du kan samarbejde
  • At du kan strukturere, planlægge og udføre din arbejdsdag med det ansvar, som gives til dig
  • At du handler ansvarligt og loyalt ud fra gældende vilkår, rammer og værdier
  • At du er i stand til at se muligheder, når nye opgaver stilles
  • At du er villig til at deltage i supervision og personaletræning
VoksenBøgen Pitsvej tilbyder
  • En arbejdsplads, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på hverdagen og bruge dine kompetencer
  • Supervision, personaletræning, personale- og teammøder
  • En dynamisk og foranderlig arbejdsplads, hvor udviklingen af borgerne og VoksenBøgens rammer er i centrum
Der er i dag beskæftiget over 80 medarbejdere på VoksenBøgen, fordelt på fire døgndækket botilbud, en dagbeskæftigelse og en bostøtteafdeling.

Ønsker du nærmere oplysninger om VoksenBøgen og stillingen, kan du kontakte VoksenBøgen Pitsvej afdelingsleder Cerina Dalfoss på telefon 3199 0488 alle hverdage mellem kl. 08.00-10.00 eller via e-mail: cda-fb@aalborg.dk - du kan også læse mere om VoksenBøgen på vores hjemmeside her: voksenbøgen.aalborg.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og SL.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.

Ansøgningsfrist: 22. oktober 2021
Indkaldelse til samtale via mail: Uge 43
Samtaler: Uge 43

Arbejdsstedets adresse
VoksenBøgen, Pitsvej 2-4, 9310 Vodskov.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Handicap og socialpsykiatri

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    22-10-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig