Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Kostfaglig eneansvarlig til vuggestuen Nørholmsvej (genopslag)

Dagtilbud Midt-Vestbyen søger en kostfaglig eneansvarlig til vuggestuen Nørholmsvej. Stillingen er på 20 timer, men kan eventuelt suppleres med 15 timers rengøring. Stillingen er med tiltrædelse 1. november eller hurtigst muligt derefter.

Vuggestuen Nørholmsvej er en ny vuggestue til 20 børn. Vuggestuen modtager de første børn i løbet af november.
Vuggestuen Nørholmsvej er sammen med vuggestuen Annebergvej en forløber til en ny daginstitution; daginstitutionen Fjordparken, der bygges på Skydebanevej overfor Fjordparken i Aalborgs Vestby. Daginstitutionen Fjordparken bygges til 30 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, og vil stå færdig i foråret 2023. Der er dog behov for vuggestuepladser allerede nu.

Som medarbejder i køkkenet i vuggestuen Nørholmsvej indgår du i et team bestående af 4 pædagoger, en pædagogmedhjælper og en koordinator. Vi ønsker, at medarbejderen i køkkenet også ser sig selv som bidragende til det pædagogiske læringsmiljø, vi sammen tilbyder vores børn.

Stillingen som kostfaglig eneansvarlig indebærer
  • Planlægning og daglig tilberedning af ernæringsrigtige frokost- og mellemmåltider jf. fødevarestyrelsens anbefalinger
  • Håndtering af hensyn til børns individuelle behov i forhold til allergier, overfølsomhed, mv.
  • Fokus på økologi og madspild
  • Bestilling og indkøb af varer
  • Ansvar for egenkontrol og rengøring af køkken
Hvis du søger stillingen som rengøringsassistent også
  • Daglig rengøring af vuggestuen
Vi forventer, at du
  • Er uddannet indenfor ernæring, køkken og lignende
  • Holder dig ajour med nyeste viden, retningslinjer og anbefalinger om sund og ernæringsrigtig kost for børn i alderen 0 – 3 år
  • Vi forventer, at du, hvis du søger stillingen i rengøring, har interesse i og erfaring med professionel rengøring
  • Har et godt overblik og kan prioritere, organisere og strukturere dine arbejdsopgaver i henholdsvis køkken og rengøring
  • Møder børnenes nysgerrighed positivt
  • Er ansvarlig, stabil, venlig og imødekommende
  • Indgår i det daglige samarbejde med det øvrige personale i vuggestuen
Vi kan tilbyde
  • Et job med indflydelse og ansvar
  • Varierende arbejdsopgaver
  • Teamsamarbejde med kollegaer
  • Deltagelse i en spændende proces med opstart af hhv. vuggestuen Nørholmsvej samt i 2023 daginstitutionen Fjordparken.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Malene Aarup 9982 5175

Bemærk: Det skal fremgå tydeligt af din ansøgning, om du udover stillingen som kostfaglig eneansvarlig også søger de 15 timer som rengøringsassistent.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 28. oktober 2021 fra kl. 8.30

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende aftaler

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Velkommen til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og velkommen fra 5.056 nye kollegaer. Vi arbejder i vidt forskellige job - men har én ting til fælles. For os handler det om mennesker. Uanset om vi arbejder med børn, udsatte, ledige eller med rekruttering til virksomheder – ja så gør vi en forskel for mange mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv. Vi ser #mulighederforalle. Vi er med gennem livet, men vi gør det ikke alene. Borgerne er vores vigtigste samarbejdspartnere.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Køkken og rengøring

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    24-10-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig