Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Dagtilbud Hasseris, Daginstituionen Sandgården søger pædagogmedhjælper/ pædagogisk assistent

Dagtilbud Hasseris, Daginstitutionen Sandgården søger 1 pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til en fast stilling 30 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. november 2021 eller snarest derefter.


Brænder du for at arbejde med børn i alderen 0-6 år? Har du lyst til at være del af en institution med vokseværk? Og kan du se potentialer i at tilrettelægge inspirerende læringsmiljøer af høj kvalitet? Så er chancen her for at blive en del af vores team.

Daginstitutionen Sandgården er en institution, som startede op i august 2020 med en børnehavedel og maj 2021 med en vuggestuedel. Børnehaven er pt. normeret til 80 børn fordelt på 4 stuer, dette børnetal er stigende, og slutnormeringen er 96 børn. Vuggestuen er normeret til 64 børn fordelt på 4 stuer. Pædagogikken i institutionen er funderet i ICDP, ligesom der er et stort fokus på at etablere forskellige inspirerende læringsmiljøer for børnene inden for alle læreplanstemaer, herunder et stort projekt i samarbejde med Sprog & Integration og Sofiendalsskolen omkring sprogudvikling, som vil forløbe frem til 2027. Da etableringen af institutionen stadig er i gang, er det vigtigt, at du har masser af gåpåmod og ideer til, hvordan de gode løsninger kan udformes og igangsættes samt, at du er følelsesmæssig robust til også at håndtere modgang.
Stillingen er pt i børnehaven, hvor du vil skulle være på en stue, som allerede er godt i gang med at blive etableret. I børnehaven har vi dels fokus på opstart af nye børn med stor opmærksomhed på at gøre opstarten for børn og forældre så tryg og genkendelig som muligt og derudover arbejder vi med legegrupper. Der vil være mulighed for at påvirke og igangsætte tiltag, som er til gavn for både den enkelte stue og hele institutionen. I børnehaven er vi optaget af at skabe genkendelighed for børnene via faste rutiner understøttet af piktogrammer, ligesom vi arbejder med alle læreplanstemaerne. En af metoderne til dette omhandler brugen af redskaberne fra "Fri for mobberi" og her har du rig mulighed for at være inspirator og igangsætter.
I din ansøgning forventer vi, at du beskriver, hvilke læringsmiljøer du har særlige kompetencer i at tilrettelægge og understøtte. Det kunne f.eks. være indenfor kategorierne natur/udeliv, sprog, motorik, musik/teater, science/IT i børnehøjde, eller lignende.


Vi søger en pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent som:
  • Har erfaring med børn i alderen 0-6 år.
  • Er omsorgsfuld og hjertevarm.
  • Brænder for at arbejde med relationer både til børn, forældre og kollegaer.
  • Har kendskab til eller er nysgerrig på ICDP.
  • Brænder for at være medskaber af inspirerende læringsmiljøer for og med børnene.
  • Har gåpåmod og som ikke lader sig slå ud af modgang i en opstartsfase.
  • Ser det som en naturlighed at arbejde inkluderende, anerkendende og inddragende.
  • Er indstillet på at arbejde i en institution med vokseværk.
  • Er iderig og kan omsætte både andres og egne initiativer til meningsfyldt pædagogisk praksis.
  • Er reflekterende og formår at omsætte egen refleksion til handling.


Vi forventer:
  • At du er nysgerrig på den pædagogiske praksis.
  • Du har godt humør og møder verden med et smil på læben.
  • Du har overblik, er fleksibel og stabil.
  • Du er selvstændig og kan tage ansvar.
  • At du har lyst til ved sygdom at hjælpe til i køkkenet.
  • Du er åben overfor nye udfordringer og er omstillingsparat.
  • Du er energisk og kan sætte aktiviteter i gang, som tilgodeser børnenes udvikling, trivsel, dannelse og læring.
  • Du har et positivt livssyn, og du formår at omsætte det til inkluderende pædagogik.
  • Du ser forældre samarbejdet som værende inspirerende og understøttende for din praksis, og at du formår at inddrage forældrene i børnenes udvikling, trivsel, dannelse og læring.
  • At du ser "fejl" og succeser som potentiale for læring, og at du tør dele din læring med det øvrige personale, så vi kan arbejde med organisatorisk læring til udvikling af vuggestuens pædagogik.
  • At du ser mulighederne i at samarbejde med vuggestuefdelingen, så vi får et samarbejde præget af høj faglighed på tværs af institutionen. Det gælder både samarbejdet i overgangen fra vuggestue til børnehave, omkring børnegruppens sproglige udvikling og i hverdagen generelt.


Vi kan tilbyde:
  • En personalegruppe, hvor trivsel er højt prioriteret og hvor vi arbejder med ka`li`hed.
  • Kollegaer, der arbejder anerkendende, inkluderende og ressource orienteret.
  • Et job med ansvar og udfordringer.
  • En institution, hvor forældrene har stor indflydelse på deres børns hverdag.
  • En institution, som ser stor værdi i et anerkende forældresamarbejde.
  • En personalegruppe i konstant udvikling, og hvor der er plads til dine ideer og input.
  • Et dagtilbud, hvor vi erfaringsudveksler på tværs af institutioner, og hvor alle bidrager til den gode opgaveløsning.
  • En institution som arbejder med reflekterende praksis og hvor "fejl" og succeser ses som potentiale for organisatorisk læring.
  • Mentorordning


Arbejdsstedets adresse
Daginstitutionen Sandgården
Anna Anchers Vej 7
9200 Aalborg SV

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og FOA

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Velkommen til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og velkommen fra 5.056 nye kollegaer. Vi arbejder i vidt forskellige job - men har én ting til fælles. For os handler det om mennesker. Uanset om vi arbejder med børn, udsatte, ledige eller med rekruttering til virksomheder – ja så gør vi en forskel for mange mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv. Vi ser #mulighederforalle. Vi er med gennem livet, men vi gør det ikke alene. Borgerne er vores vigtigste samarbejdspartnere.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    26-09-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig