Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Vagtplanlægger

Til Det Specialiserede Døgntilbud

Ved Det Specialiserede Døgntilbud, er en stilling som vagtplanlægger ledig til besættelse d. 01.11.2021 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Vi er en spændende, alsidig og travl Døgninstitution med høj faglighed, godt humør og tværfagligt sammenhold.

Har du et skarpt overblik og er systematisk af natur? Har du erfaring med vagtplanlægning og kan du sikre en effektiv basisplan, der tilgodeser de langsigtede perspektiver som ferie, uddannelse og afspadsering med et kortsigtet behov om fuld bemanding? Og vil du være med til at sikre høj livskvalitet for vores borgere? Så er du måske vores nye vagtplanlægger på Det Specialiserede Døgntilbud.

Det Specialiserede Døgntilbud kerneopgave: Det Specialiserede Døgntilbud kerneopgave er gennem relations orienteret, mentaliserende og miljøterapeutisk tilgang, at sikre svært behandlingskrævende børn og unge bedst mulig udvikling i eget liv og fællesskaber, således der opnås livskvalitet og autonomi ud fra den enkeltes funktionsniveau.

Der kan være flere indgang til denne stilling, men uanset din baggrund forestiller vi os, at du har erfaring med vagtplanlægning og overenskomster - gerne med kendskab til SD Modul Tjenestetid (Dette er ikke et krav).

Vi forventer, at du:
  • Har erfaring med vagtplanlægning og kan arbejde struktureret
  • Har udviklet en høj grad af samarbejdskompetence og dermed kan samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere (Typisk løn og personalekontoret)
Dit bidrag til kerneopgaven er at sikre effektiv vagtplanlægning, der udover hensynet til behovet i driften tager afsæt i at indfri medarbejdernes ønsker til vagtplan og overenskomstens muligheder. Vagtplanlæggeren sikrer således både effektiv planlægning og håndtering af det langsigtede perspektiv i forhold til uddannelse, ferie, afspadsering mm. og det kortsigtede perspektiv med at tilpasse vagtplanen ved daglige ændringer. Herudover vil der som en del af et dynamisk hus, være ad hoc-opgaver indenfor administrationen og arbejdet med kerneopgaven.

Du får mulighed for at være med til at sætte dit præg på udviklingen af tjenestetidstilrettelæggelsen samt udviklingen af de arbejdsopgaver der relaterer hertil. Vi ønsker at bevare et tæt samarbejde med vores medarbejdere herunder vores administrative koordinatorer. Således vil du få en central rolle ift. at bidrage til at Det Specialiserede Døgntilbud fortsat vil være en attraktiv arbejdsplads. Til at varetage arbejdet med at løfte kerneopgaven er der ansat 110 medarbejdere repræsenteret ved flere forskellige faggrupper, hvor du i dit daglige arbejde vil være en del af et kontormiljø med 12 kolleger. Arbejdstiden vil være fra kl. 07.00 morgen til 14.30 man-fre. Det må forventes at man som ansat på Det Specialiserede Døgntilbud, og i særlige situationer, vil komme til at virke i praksis med at løfte kerneopgaven.

Vi kan tilbyde dig:
  • At blive en del af en kommunens største døgninstitutioner, hvor der arbejdes ud fra Aalborg Kommunes værdigrundlag samt Det Specialiserede Døgntilbud kerneopgave
  • At blive en del af et stærkt kontormiljø, hvor faglig sparring er en naturlig del af hverdagen
  • En institution med udviklingsfokus, hvor du kan være med til at sætte dit præg
  • Et afvekslende, selvstændigt og krævende job
  • Mulighed for faglig som personlig udvikling

Arbejdsstedets adresse
Det Specialiserede Døgntilbud, Skelagervej 21 – 9310 Vodskov

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte Leder Brian Tjørnelund tlf;. 23 39 78 67 eller Stedfortræder Michael Zakarias tlf;. 31 99 33 56, begge på hverdage mellem kl. 11:00 – 12:00.

Ansøgningsfrist søndag den 26.09.21 kl. 12. Der forventes at blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 39

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Velkommen til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og velkommen fra 5.056 nye kollegaer. Vi arbejder i vidt forskellige job - men har én ting til fælles. For os handler det om mennesker. Uanset om vi arbejder med børn, udsatte, ledige eller med rekruttering til virksomheder – ja så gør vi en forskel for mange mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv. Vi ser #mulighederforalle. Vi er med gennem livet, men vi gør det ikke alene. Borgerne er vores vigtigste samarbejdspartnere.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    26-09-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig