Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Dagtilbud Nordvest/Vodskov søger pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper på 20 timer til Børnehaven Kernehuset

Dagtilbud Nordvest/Vodskov søger pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper på 20 timer til Børnehaven Kernehuset
Dagtilbud Nordvest/Vodskov søger en pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper til Børnehaven Kernehuset på 20 timer (på sigt flere) med tiltrædelse 1. november 2021 eller snarest herefter. Dagtilbud Nordvest/Vodskov består af 11 institutioner. Hver institution har en pædagogisk leder. Dagtilbuddet indeholder forskellige institutionsformer: børnehaver, integrerede institutioner, og en specialgruppe der er omfattet af Lov om Social Service.

Kernehuset er normeret til 50 børn i alderen fra 3-6 år. Institutionen består af 3 grupper og er organiseret således, at de 3-4 årige børn er blandet på to grupper - Kerner og Spirer og det sidste år inden skolestart, samles de ældste børn på Æblestuen.
Kernehuset er en del af Reggio Emilia netværket i Aalborg kommune og personalet arbejder inspireret af Reggio Emilia filosofien.
Den pædagogiske praksis i Kernehuset bygger på ICDP, hvor vi arbejder ud fra en anerkendende, relations- og ressource orienteret tilgang, hvor rammer, pædagogik og struktur tilstræbes at tilpasse det enkelte barn.
I Kernehuset er der en aktiv institutionsbestyrelse, samt en åben og bevidst forældregruppe.

Se yderligere information på børnehavens hjemmeside: Børnehaven Kernehuset

Vores forventninger til dig som pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper:
  • Du er engageret og god til at bruge dig selv både ude og inde.
  • Du er stabil og har et godt overblik
  • Du er varmhjertet og fleksibel i tanke og handling
  • Du er nærværende og god til at skabe relationer.
  • Du er ansvarsfuld, omstillingsparat og kan samarbejde på tværs i hele huset
  • Du har lyst til at varetage praktiske opgaver.
  • Du er nysgerrig på vores pædagogiske praksis
  • Du er imødekommende og har let til smil
  • Du har flair for at give omsorg, trøste og hjælpe
  • Du kan igangsætte aktiviteter. Det kan være alt fra kreative aktiviteter til ture ud af huset eller de mange dagligdagssituationer i garderoben, på stuen eller badeværelset, som inviterer til at lege/øve færdigheder ind.
  • Du bidrager til en positiv samarbejdskultur
Vi tilbyder
  • En børnegruppe hvor trivsel og læring i små læringsmiljøer er i fokus
  • En engageret forældregruppe
  • En personalegruppe med stort engagement og høj faglighed
  • En personalegruppe med fokus på det enkelte barns udviklingsmuligheder
  • En personalegruppe, der ser faglig udvikling som en selvfølge
  • En personalegruppe, der ser et tæt forældresamarbejde som en nødvendighed for barnets udvikling.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder, Astrid Sandermann tlf. 99823858
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest
Ansøgningsfrist er d. 26. september 2021 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 40.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid under 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    26-09-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig