Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagogmedhjælper søges til vikariat på 34 t/uge på Vester Mariendal Skole

Ledigt vikariat i Centerafdelingens udskoling på 34 timer pr. uge i periode 1.8.21 til 26.6 22

Stillingen er i Centerafdelingens udskoling, der henvender sig til unge i alderen ca.13-17 år. Timerne er fordelt i tidsrummet 6.30-14.00

Vi søger en pædagogmedhjælper, der:
  • Er i stand til at agere tydeligt og overbevisende
  • Håndterer konflikter og urolig adfærd på en rolig og hensigtsmæssig måde
  • Kan skabe positive, nære relationer til børn med særlige behov
  • Arbejder struktureret og samtidig rummer uforudsigelighed
  • Arbejder i tværfagligt team med lærer og pædagoger, samt bidrager til en åben, tydeligt og professionel dialog med samarbejdspartnere, herunder forældre
  • Kan udføre pleje- og omsorgsopgaver efter introduktion.
  • Kan varetage drengeidræt – og svømning
Eleverne er kendetegnet ved at have massive indlæringsvanskeligheder og har nedsatte kognitive, sproglige, motoriske og sociale kompetencer. Enkelte har tillige fysiske handicaps.

Hverdagen er præget af arbejdet med gode relationer, hvor den voksne er den ansvarlige omsorgsfulde drivkraft, der både kan være styrende, guidende og instruerende. Dette er med til at skabe et trygt miljø, hvor eleverne kan udvikle sig fagligt, sprogligt, motorisk, socialt og personligt.

I dagligdagen tages der afsæt i en ressource-, proces- og relations orienteret tilgang med fokus på, hvordan den enkelte elev bedst muligt understøttes og udvikles. Elevens kompetencer og potentialer er i centrum, når der sættes realiserbare mål for elevens læring, trivsel og udvikling.

Der sættes faglige, sociale og personlige mål for den enkelte elev såvel som for grupper af elever. Målene evalueres i et samarbejde med eleverne og med inddragelse af forældrene.

Elevgruppen har meget forskelligartede og komplekse udfordringer og behov. Derfor er der behov for en differentieret og særligt tilrettelagt undervisning på individ-, gruppe- og klasseniveau.

Ud over de faglige, sociale og personlige mål arbejdes der med en klar struktur, så eleverne oplever trygge og forudsigelige rammer.

Vester Mariendal Skole er en stor folkeskole med almen- og specialklasser. Skolen er i slutfasen af en stor renoveringsproces og i 2021 indvies nye læringsmiljøer og nye åbne udearealer, der sammen med vores lette adgang til Østerådalen, danner rammen om et miljø hvor ansvarlighed, respekt, fællesskab, tryghed og nærvær er omdrejningspunktet.

Skolens medarbejdere er udviklings- og samarbejdsorienterede, ligesom medarbejderne i et nært samarbejde med forældrene er optaget af at skabe en god skole.

Samtaler vil finde sted d. 28.6.2021

Nærmere oplysninger fås ved afdelingsleder Anne Østergaard, tlf.: 93 52 06 30

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Velkommen til Skoleforvaltningen. Vi er en organisation i konstant udvikling, for det skal vi være for at følge med og i fællesskab gøre det allerbedste for børn og unge. Vores vision hedder Noget at have det i, og igennem den er det vores fornemmeste opgave at danne og udvikle dem, der er en del af vores skoler og skoletilbud. For uanset hvad vi arbejder med, og hvordan vi gør det, det er dem, det hele handler om – børn og unge i vores kommune.
Frugten af vores fælles arbejde skal være elever, der trives og bliver så dygtige, som de overhovedet kan, og det kræver meget af både voksne, børn og unge. Vi har store ambitioner og vi arbejder sammen for, at vores fælles vision når helt ud i alle kroge af forvaltningen og helt ind i kerneopgaven. Ingen må være i tvivl om, at i folkeskolen i Aalborg Kommune har vi noget at have det i.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    21-06-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig