Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Udviklingskonsulent til Aalborg Bibliotekerne

Stillingsopslag

Udviklingskonsulent med flair for kompetenceudvikling til Aalborg Bibliotekerne

Hos Aalborg Bibliotekernes ønsker vi hele tiden at forbedre og udvikle bibliotekstilbuddet. Vi står i spidsen for flere nationale indsatser såvel som tværgående regionale biblioteksinitiativer, og derfor søger vi en skarp og servicemindet konsulent med flair for biblioteksfaglig udvikling, som kan styrke os i den indsats.

Du har erfaring med projektledelse, organisations- og kompetenceudvikling. Vi kan til gengæld tilbyde fantastiske kollegaer, fleksible arbejdsforhold og udfordrende opgaver.

Opgaverne
For hele tiden at kunne tilbyde borgerne det bedst mulige bibliotekstilbud må vi lære nye opgaver og tilegne os nye kompetencer. Som bibliotekskonsulent bliver din primære opgave derfor at understøtte udviklingen af biblioteket med et skarpt blik på udvikling af medarbejdere – gerne via en metodisk værktøjskasse, der også indeholder digitale redskaber. Samme værktøjskasse må også gerne indeholde værktøj til evaluering, så vi kan følge op på, om initiativerne virker.

Arbejdsopgaverne løser du altid i tæt samarbejde med dine kolleger. Opgaverne kunne fx være:
 Design og afvikling af læringsforløb og processer, der klæder biblioteksmedarbejdere på til at understøtte konkrete initiativer
 Planlægning og gennemførelse af nationale biblioteksprojekter
 Planlægning og afvikling af evalueringsdesign
 Eksperimenter og løbende udvikling af vores koncepter og tiltag, så vi matcher vores visioner

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har minimum to års erfaring, gerne med projektledelse og organisations- og kompetenceudvikling. Du har en relevant uddannelse som fx bibliotekar, cand.scient.bibl. eller tilsvarende.

En biblioteksfaglig baggrund er ikke et krav, men et indblik i biblioteksverdenen er en fordel.

 Du kan se dig selv i både store langsigtede udviklingsopgaver og de mindre opgaver, hvor der skal sikres fremdrift, afsluttes og nås resultater på den korte bane
 Du er nysgerrig på både kolleger og organisationer og er god til at motivere og inddrage
 Du arbejder projektorienteret og struktureret
 Du er god til at formulere dig på skrift

Som person er du en engageret kollega og sparringspartner, som sætter pris på den brede kontakt til medarbejdere på biblioteker i hele landet. Du kan arbejde selvstændigt, men dine resultater opnår du især igennem eller sammen med andre.

Du bliver en del af området Rum og projekter og kommer til at samarbejde med medarbejdere fra hele organisationen. Din dagligdag er på hovedbiblioteket, hvor du sidder sammen med områdets 13 andre medarbejdere, som arbejder tværgående med så forskellige områder som bl.a. biblioteksindretning, projekter, processer, kompetenceudvikling og centralbiblioteker.

Om Aalborg Bibliotekerne
Aalborg Bibliotekerne er Aalborg Kommunes mest besøgte kulturinstitution. Vi stræber efter at yde det bedst mulige værtskab for de langt over en million gæster, som kommer hos os hvert år for at låne bøger, deltage i arrangementer, hygge med familien, snakke med bibliotekaren og meget mere.

Du får ca. 140 engagerede kollegaer, som til daglig tager sig af et hovedbibliotek, 10 lokalbiblioteker, 2 bogbusser og en bogbil.

Der er fart på, og vi har som regel mange jern i ilden. Men du vil opleve, at vi har det sjovt, mens vi arbejder hårdt, og at alle hjælper hinanden, så vi når godt og sikkert i mål.

Vil du vide mere, kan du finde flere informationer på aalborgbibliotekerne.dk og/eller kontakte områdeleder for Rum og projekter, Tina Bang Jakobsen, telefon 99314426 tina.jakobsen@aalborg.dk eller områdeleder for Service og aktiviteter, Maria Sjøblom, telefon 99 31 4467 / maria.sjoeblom@aalborg.dk

Stillingen er på 37 timer om ugen med start 1. august 2021 eller snarest derefter.

Løn - og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Du indgår i bibliotekets bemanding, hvilket inkluderer 1 ugentlig aftenvagt samt hver 4. fredag aften og lørdag.

Søg jobbet senest den 20. juni. Vi forventer at holde samtaler den 23. juni. Går du videre til en evt. 2. samtalerunde, som forventes afholdt den 28. juni, skal du regne med at tage en GARUDA test.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Velkommen til Sundheds- og Kulturforvaltningen og godt 600 kolleger. Vi er en bred vifte af engagerede medarbejdere, der arbejder på at skabe attraktive muligheder for livsudfoldelse.
Det gør vi ved at udvikle mulighederne for et aktivt, sundt og meningsfuldt liv i samarbejde med borgere, foreninger og virksomheder. Som medarbejder i Sundheds-og Kulturforvaltningen bliver du en del af en visionær forvaltning, der tænker i helheder og løser opgaver med viden og faglighed.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Kultur og fritid

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    20-06-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig