Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog på Ungetilbuddet Sofiebo

- Der skal nogle flere kilometer i de her ben – vil du ikke med ud at køre mountainbike?
- Jeg smutter på arbejde!
- Jeg har lyst til at komme ud i det gode vejr – skal vi ikke finde på noget sammen?

Der er gang i de unge på Sofiebo, og du skal derfor også både gå med på deres idéer og selv inspirere med en aktiv indstilling.

Her vil du opleve
Hverdagen for de 18 yngre voksne på ungetilbuddet indeholder mange genkendelige elementer fra et ungdomsliv: Job, praktik, afklarende forløb, shoppeture, motion, hygge og afslapning.

Sofiebo er en trædesten i dette ungdomsliv, fordi der er støtte til det, som stadig skal øves:
  • At kende og kunne de sociale spilleregler – både i almindeligt samvær og i den digitale verden
  • At have styr på de huslige gøremål som indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask mm.
  • At holde sig sund og at være fysisk aktiv idet daglige
  • At opbygge et netværk og finde de interesser, som kan dyrkes alene eller sammen med andre
Du skal være dygtig til at spørge ind og finde den enkeltes gnist og begejstring. Med dette udgangspunkt vælger du den pædagogiske metode, som "skubber til" dem hver især på en hjælpsom og motiverende måde.

Det hænder, at en dør smækkes vel hårdt, eller at en potteplante væltes efterfulgt af råb og raseri. Derfor arbejder vi systematisk med både de unges og vores reaktioner via Pædagogisk Intervention (PI) samt BVC (Brøset Violence Checklist).

Vi sørger selvfølgelig for, at du får en grundig introduktion til det hele.

Det skal du også vide om jobbet
Stillingen er på 30 timer og midlertidig. Du starter den 1. juli og er garanteret et aktivt og vigtigt job resten af 2021.

Jobbet er på Sofiebo, og du skal være indstillet på at bidrage på Ungetilbuddet Visborggårdvej, hvis der er brug for en hjælpende hånd der.

Du ligger øverst i ansøgningsbunken hos os, hvis du er pædagog og allerede kan fortælle engageret om, hvor og hvordan du har haft din viden og evner i brug.

Mange aktiviteter foregår andre steder end Sofiebo, og det er nødvendigt, at du har kørekort.

De unge er travlt beskæftiget i hverdagene, og arbejdstiden er primært aftentimer (fra kl. 15) samt hver anden weekend. Du arbejder til gengæld ikke om natten.

Vi er klar til at høre fra dig
Du kan kontakte assisterende leder Trine R. Gaul med de spørgsmål, som gør dig i stand til at skrive en dedikeret og skarp ansøgning. Trine kan træffes på mobil 2520 0938.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 29. juni 2021.

Arbejdsstedets adresse:
Ungetilbuddet Sofiebo
Sofiendalsvej 76
9200 Aalborg SV

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
Bliv klogere på Ældre- og Handicapforvaltningens vision
Frihedsbrevet skal sætte organisationens fulde potentiale fri (aalborg.dk)

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Handicap og socialpsykiatri

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    24-06-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig