Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog til vores kreative miljø


Har du lyst og kompetencer til at gøre en forskel for børn og unge – såvel drenge som piger i det kreative miljø på Fritidscentret Højvang? Så er det dig vi mangler.
Fritidscentret Højvang, søger en pædagog til en midlertidig stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt og frem til 31.12.2022.

Stillingen er med primær funktion i vores fritids – og ungdomsklub, som udover at være ansvarlig i det kreative miljø, også består af opsøgende arbejde i lokalområdet samt undervisning på vores forebyggelsesseminarer (Forventeligt 3- 4 gange om året) Vi har allerede tilmeldt dig til uddannelse i uge 34, så du er klædt på til opgaven.

Sammen skaber vi nutidens og fremtidens fællesskaber

Fritidscentret Højvang består af en fritidsklub for aldersgruppen 10-14 år med ca. 150 medlemmer, en ungdomsklub for de 14-18-årige med ca. 100 medlemmer samt en specialgruppe med 22 medlemmer.
Fritidscentret Højvang er placeret i en ombygget gård og rummer et kreativt og dynamisk inde miljø samt et aktivt og unikt udemiljø, med såvel heste som smådyrshold.

Vi arbejder ud fra en struktureret og anerkendende pædagogik, der tager sit udgangspunkt i det enkelte barns behov og kompetencer. Vores værdigrundlag beskriver den kultur vi ønsker på Fritidscentret Højvang, som bygger på professionalisme, fællesskab og udvikling. Du kan læse mere på vores hjemmeside: https://www.xn--fc-hjvang-o8a.dk/

Vi kan tilbyde
  • En levende og alsidig arbejdsplads, hvor muligheden for, at du kan sætte netop dit præg, er til stede
  • Et miljø, der vægter faglighed, begejstring, engagement og humor.
  • Et miljø, der understøtter og bygger videre på de gode historier.
  • Et anerkendende udviklingsmiljø.

Vi søger en ny kollega, der med sin faglighed og aktive væsen i samarbejde med børn og unge kan:
  • Planlægge og facilitere kreative forløb og aktiviteter.
  • Være initiativtager samt følge børn og unges initiativ
  • Arbejde med børn og unges billedudtryk
  • Eller har interesse i analog og digitale billedprocesser
  • Arbejde med kunst, kulturelle udtryksformer og værdier – kreativitet med traditioner
  • Arbejde med udsmykning og fejring af traditioner året rundt på Højvang
  • Være undersøgende og have materiale eksperimenterende tilgang
  • Etablere rum og formskabende processer

Vi forventer, at du
  • Er pædagogisk uddannet
  • Skaber bæredygtige relationer til børn og unge
  • Understøtter og udvikler pædagogikken såvel som det kollegiale samarbejde
  • Har personlige og faglige ressourcer og kompetencer, der matcher kravene til arbejdet med børn og unge i almen og udsat position
  • Evner at samarbejde såvel internt som eksternt og loyalt ud fra udstukne rammer
  • Bidrager til det skriftlige arbejde i form af udarbejdelse af handleplaner
  • Er tydelig, respektfuld, anerkendende og nærværende i din praksis
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er omstillingsparat
  • Kan arbejde to – tre aftner om ugen
Yderligere oplysninger fås hos afdelingsleder Inge Conradsen eller centerleder Pedja P. Jovetic på tlf. 9982 3470 – og tag endelig en virtuel tur på vores Fritidscenter Højvang https://www.youtube.com/watch?v=Y9065QKuZfE


Stillingerne er omfattet af lokal løn. Ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Sidste ansøgningsfrist: Torsdag d. 17. juni 2021 Vi forventer at holde samtaler mandag d. 21. juni 2021 fra kl. 14 – 19



Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Velkommen til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og velkommen fra 5.056 nye kollegaer. Vi arbejder i vidt forskellige job - men har én ting til fælles. For os handler det om mennesker. Uanset om vi arbejder med børn, udsatte, ledige eller med rekruttering til virksomheder – ja så gør vi en forskel for mange mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv. Vi ser #mulighederforalle. Vi er med gennem livet, men vi gør det ikke alene. Borgerne er vores vigtigste samarbejdspartnere.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    17-06-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig