Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Social-eller Sundhedsfaglig medarbejder

Da en mangeårig kollega, har valgt at søge nye udfordringer, søger Botilbuddet Vendelbogade en social- eller sundhedsfaglig kollega pr. 1.9.2021 eller snarest muligt. Stillingen er fast og på gennemsnitligt 37 timer om ugen, i skiftende vagter, og med weekendarbejde.

Botilbuddet Vendelbogade er et døgndækket socialpsykiatrisk botilbud, hvor der bor 10 voksne borgere jf. ABL 105, SEL 85, som gennem en faglig og midlertidig indsats assisterer borgeren med deres recovery og mulighed for at leve en uafhængig tilværelse. Det gør vi gennem en målrettet individuel indsats tilrettelagt sammen med borgeren.

Botilbuddet Vendelbogade er en del af Ældre- og Handicapforvaltningen og Fagcenter for Socialpsykiatri. Botilbuddet er et døgndækket tilbud, hvor personalegruppen er tværfagligt sammensat og består af bl.a. en ergoterapeut og pædagoger. Alle, uanset faggruppe varetager såvel udviklings-, rehabiliterings- samt plejeopgaver hos den enkelte borger. Vi lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde imellem faggrupperne. I botilbuddet bor alle borgere i egen lejlighed og får individuel socialpædagogisk støtte til alle hverdagens praktiske opgaver og aktiviteter. Borgere, der bor i botilbuddet, er alle mennesker i alderen 25-70 år, der for langt de flestes tilfælde har en psykiatrisk diagnose.

I det daglige arbejder vi målrettet med, at den enkelte borger kommer til at mestre sit liv på en sådan måde, at den enkelte oplever et liv med størst mulig grad af uafhængighed og livskvalitet. Det tilstræbes at den enkelte borger vedligeholder og udvikler kognitive, sociale, fysiske og psykiske færdigheder bedst muligt. Der er i hverdagen derfor et højt fokus på at den enkelte borger deltager aktivt i fællesskabet, og det at kunne være noget for andre. Borgernes funktionsniveau er meget individuelt hvilket bevirker, at du skal agere i mange forskellige situationer.

Om Jobbet
Eksempler på opgaver kan være:
  • At tilrettelægge og udføre en målrettet pædagogisk indsats ud fra den enkeltes mål
  • At f.eks. planlægge og udføre ADL
  • At yde støtte og hjælp til praktiske gøremål
  • Udarbejde og lave opfølgning på delmål m.m. i CURA
  • At støtte borgerne i at mestre mest muligt i eget liv
  • At indgå i et team og bidrage til det gode samarbejde med kolleger
Vi forventer
  • At alle dine handlinger tager afsæt i at skabe mest mulig værdi for borgerne
  • At du er en aktiv medspiller og bidrager til en god kultur, hvor samarbejde, ordentlighed, trivsel og arbejdsmiljø er i højsædet
  • Du er udviklings- og samarbejdsorienteret på alle niveauer i organisationen
  • Du er fleksibel og med stor selvstændighed
  • At du har gode skrive- og IT-kundskaber, da dokumentation er en naturlig del af hverdagen
  • Er anerkendende og empatisk
  • Er mødestabil
  • At du har en god situationsfornemmelse, godt overblik og er god til at planlægge din dag, både selvstændigt og i teams
  • At du er klar til at påtage dig en uddannelsesopgave ift. elever
  • At du har god medicinsk indsigt, og tager ansvar for denne opgave.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads
  • Som er en socialfaglig arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og stort fokus på tæt integration af det pædagogiske og det sundhedsfaglige arbejde i hverdagen.
  • Vi prioriterer samarbejde og et godt psykisk arbejdsmiljø højt. Vi vægter derfor fælles ansvarlighed i opgaveløsningen og at alle handlinger omkring borgerne tager afsæt i det hele menneske og dels den neurofaglig tilgang
  • En personalegruppe i udvikling
  • Et arbejdsfællesskab, hvor tryghed, omsorg, trivsel og social forståelse er nøgleordet
  • En spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og hvor kreative ideer, der gavner beboere og arbejdsplads værdsættes.
Vil du bidrage til det, så send os en ansøgning.
Arbejdspladsen modtager supervision af uddannet supervisor ca. 10 gange om året.

Arbejdsstedets adresse:
Socialpsykiatri Område Vestbyen
Ældre- og Handicapforvaltningen
Vendelbogade 13
9000 Aalborg

Vil du vide mere?
Vi forventer at afholde samtaler i uge 27/28.
Du er velkommen til at kontakte Leder Heidi Stokholm på tlf. 9931 3497 / 25203497

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
vision2020.aalborg.dk
Ledelseskæden
Frihedsbrevet

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Handicap og socialpsykiatri

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    27-06-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig