Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Lærer til indskolingen barselsvikariat - Mellervangskolen

Vil du være en del af vores skønne skole, hvor der er plads til skæve og skabende ideer, tiltag og praksis?
Vil du arbejde for at udvikle innovative elever med mod på at begå sig i verden? Så skal du læse videre i dette opslag.

Mellervangskolen søger en lærer i et barselsvikariat til vores indskoling (almen) fra 1/8-21 til og med 15/12- 21

Mellervangskolen:
Mellervangskolen arbejder med en tydelig innovationsprofil, hvor innovation, kreativitet og entreprenørskab skal være en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder i høj grad projekt- og emneorienteret i alle fag og gerne på tværs af fag.

På Mellervangskolen har vi defineret vores fælles kerneopgave og den er udgangspunkt for vores prioritering og vores fokus i den pædagogiske praksis. Kerneopgaven på Mellervangskolen er, at skabe et levende Miljø for læring, kreativitet og trivsel, hvor børnene får redskaber til at arbejde innovativt og får mod på at begå sig i verden.

Mellervangskolen er en folkeskole med ca. 430 elever og ca.100 ansatte. Vi er en to-sporet skole fra 0.-9. klasse og to specialklasserækker, en for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder indenfor sprog og kommunikation samt kontaktklasser for elever indenfor ASF.

Skolen er afdelingsopdelt og der arbejdes med høj grad af selvledelse og ansvar i et forpligtende samarbejde i teamet.

Om stillingen på 0.årgang:

Vi har tradition for at have en lærer tilknyttet 0. årgang gennem hele skoleåret og på fuld tid. Dette prioriterer vi af forskellige årsager:
Vi er overbevist om at et teamsamarbejde med flere kompetencer styrker børnenes skolestart. Vi vægter højt at overgangen til 1. klasse bliver så kvalificeret som muligt - fagligt og socialt.

Du vil i stillingen blive tilknyttet 0. årgang i et team bestående af 2 børnehaveklasseledere og 2 pædagoger. Her vil du, i et tæt samarbejde med resten af teamet, bidrage til at teamet når målene for 0. klasse.

Den første opgave er, at du sammen med resten af teamet, etablerer en tryg opstart for vores nye børn og deres forældre. Det er derfor vigtigt at du kan se dig selv gå i børnehøjde og hjælpe børnene med at få en god start på skolelivet med alt hvad dette indebærer.
Du skal være indstillet på at have din gang i begge 0. klasser.

Vi forventer at du sætter dig ind i målene for 0. klasse og i samarbejde med resten af teamet arbejder på at nå disse.


Se mere på www.mellervangskolen.dk

Vi kan tilbyde: Vi forventer du kan:
  • Kan og vil forpligte dig på vores kerneopgave.
  • Arbejde procesorienteret med fokus på udvikling af elevernes kompetencer, viden og færdigheder.
  • Har gode relationskompetencer
  • Kan arbejde selvstændigt og i team
  • Kan orientere dig i et aktivt miljø
  • Kan bringe din faglighed i spil til gavn for børnenes udvikling
Spørgsmål vedr. stillingen rettes til DUS- indskolingsleder Claus Hansen, 3199 4305, clah-skole@aalborg.dk


Løn og ansættelsesvilkår - efter gældende overenskomst. Ansættelsen er et barselsvikariat på fuldtid og med start 1/8-21- 15/12-21.

Ansøgningsfristen er 17/6-21. Der afholdes ansættelsessamtaler om formiddagen den 24. juni 2021.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.



Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Undervisning

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    17-06-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig