Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Stolpedalsskolen søger en lærer til en begivenhedsbegrænset stilling til skolens specialklasse

Da en af vores lærere skal på barsel i det kommende skoleår søger vi en dygtig og engageret lærer på ca. 30 timer med tiltrædelse 1. august 2021

Vi søger en lærer, der er linjefagsudannet i natur/teknologi, idræt og eventuelt madkundskab.

Stolpedalsskolens specialklasserække består af elever med generelle indlæringsvanskeligheder (G-klasser). I vores specialklasser (i daglig tale kaldet Aktiv) har vi pt. ca. 30 elever, fordelt på tre klasser; Indskolings-, Mellemtrins-, og Udskolingsklassen. Pædagogikken er grundlæggende bygget på høj grad af fast struktur, faste rytmer, individuelle handleplaner og sidst, men ikke mindst et positivt og ressourceorienteret syn på alle eleverne.

Stillingen vil primært været tilknyttet specialklassen på mellemtrinnet, men vi prioriterer et godt og fagligt samarbejde på tværs af alle tre specialklasser, hvorfor du kan opleve at blive en del af alle klasserne – og ikke kun den klasse du primært er tilknyttet.

  • Du er en stærk klasseleder, der kan rammesætte det gode læringsmiljø med henblik på at understøtte alle børns læring og trivsel.
  • Du er god til at kommunikere i relationen til forældrene med henblik på at skabe det gode skole-hjem-samarbejde
  • Du ser værdien i det tætte samarbejde med dine nærmeste kollegaer i specialklassen, hvor samstemhed, planlægning, gennemførelse og evalueringen af undervisningen omkring klassen er et væsentligt omdrejningspunkt
  • Du er struktureret i din tilgang til arbejdet og understøtter det trygge læringsmiljø med visuel støtte, forberedelse via dagsprogram og lektionsplan og kan understøtte dagligdagens forskellige overgange.
  • Du besidder gode relationskompetencer i din tilgang til børnegruppen og møder dem med en anerkendende tilgang
  • Du stiller høje forventninger til alle børns læring og tror på, at alle børn gør det godt, hvis de kan

Vi tilbyder:
  • En spændende arbejdsplads med en høj faglighed og kompetente, engagerede kolleger og ledelse
  • En arbejdsplads, der vægter kommunikation og samarbejde højt
  • En arbejdsplads med et godt kollegialt fællesskab
  • En forældregruppe, der bakker op om skolens værdier
  • Egen forberedelsesplads og fleksible rammer i forhold til forberedelse af undervisningen
  • En kultur præget af et ressourcesyn på børnene
  • Trivselsarrangementer og tilknytning af en omsorgsperson
  • Mulighed for sparring med kolleger, interne vejledere og ledelse

Stolpedalsskolen er beliggende i et naturskønt område med Aalborg ZOO og Mølleparken som nærmeste naboer. Vi har cirka 700 læringslystne og motiverede elever, samt en forældregruppe, der bakker aktivt op om skolens arbejde. Skolen har ca. 100 medarbejdere. Du kan læse mere om skolen og vores værdigrundlag på hjemmesiden www.stolpedalsskolen.dk

Ansøgere skal have gennemført læreruddannelsen
Sidste ansøgningsfrist er d. 17. juni 2021, og vi forventer at holde samtaler d. 21. juni 2021 fra kl. 13.00.

Yderligere oplysninger:
Interesserede er velkomne til at kontakte skoleleder Merete Overgaard på 99824401 eller på mco-skole@aalborg.dk

Arbejdsstedets adresse:
Stolpedalsskolen, Stolpedalsvej 2, 9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest

Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen “Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Velkommen til Skoleforvaltningen!
Vi er en organisation i konstant udvikling, for det skal vi være for at følge med og i fællesskab gøre det allerbedste for børn og unge. Vores vision hedder Noget at have det i, og igennem den er det vores fornemmeste opgave at danne og udvikle dem, der er en del af vores skoler og skoletilbud. For uanset hvad vi arbejder med, og hvordan vi gør det, det er dem, det hele handler om – børn og unge i vores kommune.
Frugten af vores fælles arbejde skal være elever, der trives og bliver så dygtige, som de overhovedet kan, og det kræver meget af både voksne, børn og unge. Vi har store ambitioner og vi arbejder sammen for, at vores fælles vision når helt ud i alle kroge af forvaltningen og helt ind i kerneopgaven. Ingen må være i tvivl om, at i folkeskolen i Aalborg Kommune har vi noget at have det i.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Undervisning

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    17-06-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig