Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Relationsskabende og nysgerrig koordinator til Aalborg AKTIV

Drømmer du om et arbejde, hvor du gør en forskel for mennesker med handicap? Står værdien af, at alle har noget at bidrage med helt klart for dig, og er du ikke bange for at investere noget af dig selv i relationer til andre mennesker? Så skal du læse videre her!

Da en kollega er gået på pension, mangler vi en medarbejder til et sjældent og spændende arbejde som koordinator i Aalborg AKTIV, der er en del af Handicapafdelingen. Vores fokus er, at mennesker med førtidspension får en aktiv hverdag med meningsfuld beskæftigelse til gavn for sig selv og andre. Vi arbejder kreativt og involverende, og vi inddrager de mennesker, det handler om: borgere, relevante samarbejdspartnere og civilsamfundet.

Dine primære arbejdsopgaver
Som koordinator i Aalborg AKTIV vil det være din opgave at...
  • Understøtte vores fælles kerneopgave om at fremme menneskers mulighed for at leve et uafhængigt liv gennem udvikling, støtte og omsorg.
  • Tage udgangspunkt i og være nysgerrig på den enkeltes drømme og ønsker. Du møder mennesker med ligeværd og respekt.
  • Have forløb og samtaler med mennesker med førtidspension, hvor vi anvender forskellige metoder og samtaleværktøjer.
  • Undersøge eksisterende muligheder eller skabe nye muligheder internt og eksternt i kommunen til gavn for den enkelte.
  • Samarbejde og gøre ting i fællesskab.
  • Opsøge muligheder for beskæftigelse i virksomheder, frivillige foreninger og andre relevante tilbud.
Om dig
Det vigtigste for os er, at
  • Du brænder for relationsarbejde og er nysgerrig på andre mennesker.
  • Du har erfaring med at arbejde med mennesker med særlige forudsætninger.
  • Du finder det motiverende at finde frem til nye og kreative muligheder i samspil med andre.
  • Du har en social- eller sundhedsfaglig profil.
  • Du trives med den personlige samtale.
  • Du har sans for netværksdannelse og trives med at banke på døre.
  • Du er indstillet på en arbejdsdag, hvor du indtager flere forskellige roller, tingene kan ændre sig undervejs og arbejdstiderne kan være skæve.
  • Du kan arbejde selvstændigt, er struktureret og systematisk i din tilgang.
  • Du har lyst til at udbrede kendskabet til Aalborg AKTIV både for målgruppen, internt i organisationen og i civilsamfundet.
Hvem er vi?
Aalborg AKTIV er en ikke-visitereret enhed, som består af et team af otte koordinatorer, der har fælles ledelse med Aalborg FRI-TID. Begge tilbud er knyttet til Handicapafdelingens tværgående enheder og arbejder på tværs af Handicapafdelingens fem fagcentre. Aalborg AKTIV har lokaler på Poppelvej 14 i Aalborg.

Vi ønsker at være banebrydende inden for nye måder at skabe velfærd på, og vi er en involverende og kompetent organisation, der drives af at gøre en forskel.

Vi tilbyder
  • Et sjældent og spændende arbejde, hvor du kan gøre en forskel for mennesker med handicap og samtidig være med til at videreudvikle Aalborg AKTIV.
  • En mulighed for at blive en del af et team med forskellige fagligheder, hvor vi løser de samme opgaver samt bruger hinandens forskelligheder og kompetencer.
  • Et arbejde, hvor vi er opmærksomme på læring og udvikling til gavn for kerneopgaven.
  • Et godt kollegafællesskab, hvor vi er opmærksomme på hinandens drivkraft og individuelle styrker.
Arbejdsstedets adresse:
Poppelvej 14, 9000 Aalborg.

Vil du vide mere?
Du kan lære os bedre at kende på:
www.aalborgaktiv.dk
www.facebook.com/aalborgaktiv1

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte leder Karin Leth Kristensen på telefonnummer 2520 5389. Hun træffes på følgende dage: fredag den 4. juni klokken 8.00-15.00 eller mandag den 7. juni klokken 8.00-12.00.

Du kan også kontakte medarbejder Anne Sophie Lund Skibsted på telefonnummer 2520 5395. Hun træffes på følgende dage: fredag den 4. juni klokken 8.00-15.00 eller mandag den 7. juni klokken 12.00-15.00.

Sådan forløber processen
  • Ansøgningsfristen er søndag den 13. juni 2021.
  • Vi forventer at afholde samtaler mandag den 21. juni 2021.
  • Vi vil gerne byde dig velkommen i jobbet pr. 1. august 2021.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
Bliv klogere på Ældre- og Handicapforvaltningens vision
Frihedsbrevet skal sætte organisationens fulde potentiale fri (aalborg.dk)

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Social og sundhed

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    13-06-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig