Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog til fast stilling

Brænder DU for 3-6 års området er her en enestående mulighed.
Til Dagtilbud Gistrup i Børnehaven Ygdrasil søges pædagog med fokus på tilknytning og relation til fast stilling 37 timer om ugen pr. 1.8.2021.
Hvem er vi?
Ygdrasil er én ud af 8 institutioner i Dagtilbuddet og en ud af 5 daginstitutioner i Gistrup by med en normering på 60 børn. Vi er pt 10 ansatte samt en meget engageret og deltagende forældregruppe. Børnehaven er funktionsopdelt og arbejder med kontaktpædagog funktion med ansvar for egen gruppe. Vi er centralt placeret i byen med 10 minutters gang til skoven og med en stor og spændende legeplads.
Vi har en sammentømret personalegruppe for hvem samarbejde, respekt, omsorg og humor er vigtige redskaber i det daglige arbejde. En organisation der konstant er udviklings – og forandringsorienteret.
Vi er en institution, der arbejder relations orienteret. Vi arbejder med fokus på barnets tilknytning og mulighed for at danne sikker base. Børn har brug for at være i kvalitative udviklingsstøttende samspil, for at udvikle sig til sunde, ressource rige og socialt kompetente børn. Vi arbejder inkluderende, ved at de voksne ansvarsfuldt arbejder med at skabe læringsmiljøer, hvor børnene mødes med anerkendelse og med udgangspunkt i det enkelt barns behov, for at sikre den bedste trivsel.
Dokumentation og åbenhed er vigtige redskaber i vores daglige arbejde med at synliggøre praksis overfor både kollegaer, børn og forældre.

Vi søger en pædagog
  • Der brænder for at arbejde med børn i 3-6-årsalderen
  • Der understøtter børns deltagermuligheder i børnefællesskaberne, gennem tilrettelæggelse af differentierede læringsmiljøer og fællesskaber
  • Der er bevidst om at vi er her for børnene og det er udgangspunktet for det pædagogiske arbejde
  • Der i sin praksis arbejder med læring hele dagen
  • Der har glæde som grundstemning og det ses i praksis
  • Der kan arbejde i en struktureret hverdag hvor kerneopgaven er i fokus
  • Der kan arbejde med fokus på tilknytning og relation
  • Der ser forældresamarbejde og inddragelse som vigtig forudsætning for barnets trivsel og udvikling
  • Der kan være ansvarlig for en kontaktgruppe
  • Der kan formidle, beskrive og formulere sig på skrift og hvor det beskrevne er etisk velfunderet
  • Der vil medvirke til at skabe god stemning og glæde for børn og voksne
  • Der ser naturen, legeplads og udeliv som betydningsfuldt læringsmiljø
  • Der kan lide at lege
  • Der kan ændre kurs når praksis kalder på det og dermed være omstillingsparat
  • Er møde stabil og kan møde i hele vores åbningstid

Vi kan tilbyde
  • En engageret og faglig kompetent personalegruppe der brænder for kerneopgaven
  • En personalegruppe der ser forældre som de mest betydningsfulde samarbejdspartnere
  • En børnehave hvor du bliver mødt at glade børn og voksne
  • En aktiv og engageret forældregruppe
  • Et arbejdsfællesskab hvor du har mulighed for medindflydelse på praksis og hvor tanker og ideer kan afprøves
Vi forventer at du i din ansøgning forholder dig til
  • Hvordan du arbejder med relation og hvordan du sikre den sunde tilknytning til barnet
  • Hvordan du tager ansvar for samarbejde i de relationer du indgår i på arbejdspladsen
  • Hvordan du arbejder med børneperspektiv

Vi ser frem til at modtage en ansøgning fra dig.
Hvis du har brug for yderligere information, kan du kontakte pædagogisk leder Tina Buus på tlf. 99 82 33 13.

Ansøgningsfrist er d. 13. juni og samtaler forventes at blive afholdt d. 22. juni fra kl. 9.00.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn.
Grundlønstrin 26. Øvrige løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.



Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    13-06-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig