Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Byggesagsbehandlere til boligbyggeri, By- og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune

Vi søger en sagsbehandler til at arbejde med byggeri i landets tredje største kommune. Aalborg Kommune har de seneste år gennemgået en rivende udvikling med flere borgere, studerende, jobs og boliger. I By- og Landskabsforvaltningen arbejder vi med udviklingen af de fysiske rammer, der gør Aalborg til en attraktiv, dynamisk og bæredygtig kommune.

Stillingen er placeret i afdelingen Byggeri med i alt 31 sagsbehandlere, og vi arbejder i fire faglige teams; team erhverv, team bolig, team land og team by. Hvert team har et fagligt og geografisk ansvarsområde. Den ledige stilling er placeret i team bolig. Hvert team arbejder som et selvstyrende team, hvor teamet med teamlederen i spidsen refererer til afdelingsleder og forvaltningsgrenchef.

Om jobbet
Den primære opgave er byggesagsbehandling og koordinering af øvrig myndighedsbehandling, samt vejledning inden for henholdsvis bygge- og planlov. Du bliver en del af team bolig, hvor vi blandt andet arbejder med enfamiliehuse, sommerhuse, byggemodninger og garager, carporte mv samt udstykningssager. Sagsbehandlingen foregår digitalt og det er derfor vigtigt, at kontakten til kunderne er nærværende og kompetent.

Faglig profil
Som vores nye medarbejder skal du bidrage med en borgervenlig og professionel sagsbehandling, hvor du bliver ansvarlig for dine byggesager fra start til slut. Det er afgørende, at du har lyst og kompetencer til at vejlede ansøgere med mange forskellige baggrunde, så de står tilbage med en god oplevelse i mødet med bygningsmyndigheden. Du skal desuden have overblik og evne at se konkrete projekter i en større sammenhæng herunder foretage en helhedsvurdering både i forhold til det ansøgte, naboerne og området.
Der vil særligt blive lagt vægt på:
  • relevant uddannelse som arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende
  • erfaring med byggesagsbehandling
  • erhvervserfaring gerne indenfor rådgivning, projektgranskning og projekt- og procesledelse
  • kendskab til relevant lovgivning herunder bygningsreglement, byggeloven og planloven
  • indsigt i byggeprocessen og evne til at se projektet fra ansøgers perspektiv og indgå i konstruktiv dialog om projektet
Personlig profil
  • du skal fungere som ansøgerens kontaktperson i Aalborg Kommune, og koordinere samarbejde og sagsgang gennem hele processen (én indgang til Aalborg Kommune)
  • du er god til dialog og formidling
  • du er serviceminded og kundeorienteret
  • du skal tage ansvar, arbejde selvstændigt med opgaverne og være resultatorienteret
  • du har let ved at tilegne dig ny viden og lyst til at dele viden med kollegaer
  • du tør træffe beslutninger og tage ansvar
  • du har gode kommunikationsevner i både skrift og tale
Vi tilbyder
  • en dynamisk og travl arbejdsplads med mange forskellige opgaver
  • et spændende og afvekslende job med mulighed for i høj grad at planlægge eget arbejde
  • et projektorienteret arbejdsmiljø, der hver dag byder på nye udfordringer, men også indeholder rutineopgaver
  • et opgave- og procesrelateret arbejde, der fordrer en fleksibel tilgang
  • gode kollegaer, der sætter både faglighed i opgaveløsningen og et godt arbejdsklima højt
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen med ansættelse pr. 1. august 2021. Der er flekstidsordning. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i stillingen, opfordrer vi dig til at kontakte os for yderligere uddybning af arbejdsområdet, opgaverne og stillingens indhold i øvrigt. Du kan kontakte afdelingsleder i By- og Landskabsforvaltningen, Torben Kjeldgaard Larsen på tlf. 9931 2215

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er d. 13. juni 2021. Vi forventer, at afholde samtaler den 17. og 18. juni 2021.

Ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Ansøgningen vedhæftes samt bilag i begrænset omfang (CV og eksamensbevis)

By- og Landskabsforvaltningen
I By- og Landskabsforvaltningen arbejder vi hver dag for at udvikle en harmonisk kommune. Vi er drivkraften i udviklingen af de fysiske rammer, der gør Aalborg til en attraktiv, dynamisk og bæredygtig kommune. Sammen med borgerne ønsker vi at gøre Aalborg til den bedste kommune at leve, bo og arbejde i - både lige nu, men også i fremtiden. En kommune, hvor vi benytter, udvikler og værdsætter vores byer og unikke landskaber.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer, og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Læs mere om By- og Landskabsforvaltningen

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    13-06-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig