Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog til Fritidscentret Herningvej

Fritidscenter Herningvej søger en energisk, proaktiv, udannet pædagog til vores Fritidscenter fra d. 1. juli 2021. Stillingen er til vores fritids- og ungdomsklub og er en fast stilling på 32 timer.

Fritidscentret Herningvej er organisatorisk tilknyttet Center for Tværfaglig forebyggelse i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg kommune. Fritidscentret Herningvej er et aktivt center både i og uden for huset, hvor fællesskab, partnerskab, samarbejde og helhedsorienteret indsats er nøgleord i vores arbejde.

Vi er et socialpædagogisk tilbud til børn og unge i alderen 10-18 år. Der består af en fritids- og ungdomsklub.
Vi har blandt andet fokus på børn og unge med behov for en specifik forebyggende indsats. Vi samarbejder med øvrige aktører i lokalområdet såsom de lokale skoler og boligforeningerne. Vi laver blandt andet brobygning til foreningsliv og etablere fritidsjob. Vi er kendt for nytænkning, kreativitet og rummelighed. Vi tænker i sammenhænge og helheder for at løse vores kerneopgave.

Disse værdier har ført til denne beskrivelse:
"FC Herningvejs kerneopgave er, sammen med børn og unge gennem sunde fælleskaber, at udvikle læringsmiljøer, der bidrager til, at mestre eget liv. – det gør vi altid i samarbejde med forældre og netværk som primære samarbejdspartnere".

Det gør vi ved at:
  • Inddrage børn, unge og forældre og samarbejdspartnere
  • Skabe meningsfulde aktiviteter og inkluderende fællesskaber
  • Afholde trivselssamtaler, lave håndholdte indsatser og have en faglig stærk personalegruppe.
Vi søger en pædagog der kan tage ansvar, sammen med resten af personalegruppen, for vores aktiviteter. Til det har vi brug for en pædagog der kan inddrage elementer som bevægelse, inkluderende fællesskaber og sundhed.

Fritidscenter Herningvej har en vigtig opgave i forebyggelsesseminar på kommunens skoler, derfor er det vigtigt du trives i selvstændige undervisningssammenhænge, hvor det er dig der formidler materialet – derfor leder vi også efter en pædagog der kan løfte alle opgaver i vores fritidscenter, og ser en fordel i at have mange bolde i luften.

Ansættelsen vil være i vores fritids- og ungdomsklub, hvor timerne vil blive fordelt fra mandag til fredag i tidrummet 14.00-22.00 og med et ugentligt personalemøde. Du skal forvente at have 2-3 aftenvagter om ugen og hver 3. søndag. Herudover kan der være behov for møder udenfor åbningstiden, weekendarrangementer og kolonier.

Vi arbejder ud fra Aalborg Kommunes værdier og mål – læs mere: https://www.aalborg.dk/om-kommunen/organisation/familie-og-beskaeftigelsesforvaltningen

Forventninger/kompetencer:
  • Ringer eller kommer på besøg på fritidscentret inden du sender en ansøgning, og danner et indtryk af vores kultur og at du sætter dig ind i, fritidscentrenes opgave i Aalborg kommune.
  • At du sætter din faglighed og personlighed i spil og kan modtage feedback på egen praksis.
  • Kan motivere og arbejde relationelt med unge i alderen 10-18 år og har erfaring med dette.
  • Er omstillingsparat, da vi er en dynamisk arbejdsplads hvor opgaven hurtigt kan ændre sig.
  • Er en rollemodel og kan sætte retning og gå forrest i forhold til vores børn og unge.
  • Er god til at samarbejde og ser forskelligheder som en styrke.
  • Kan se muligheder og har et ressourceorienteret menneskesyn.
  • Har erfaring med at udarbejde og arbejde med handleplaner.
  • Har erfaring med opsøgende arbejde.
  • Kan samarbejde med forældre og tage svære samtaler.
  • Kan have skiftende arbejdstider og skiftende arbejdsplads.
  • At du kender dig selv godt og er bevidst om egne grænser.
  • Har kørekort B.
Det er en fordel, hvis du har:
  • Kendskab til neuropædagogik eller har en neuropædagogisk uddannelse.
  • Har erfaring med tværfagligt samarbejde.
  • Har kendskab til Aalborg Øst
  • Har hænderne godt skruet på, i forhold til praktiske opgaver sammen med vores børn og unge.
Forventninger til resultater indenfor 6 måneder:
  • Du er en god rollemodel for institutionens kultur og har sat dit præg på udviklingen heraf.
  • Du er rollemodel og går forrest i at tage initiativer til aktiviteter.
  • Du er blevet endnu mere bevidst i forhold til dine styrker og du har stærke relationskompetencer.
  • Du mestrer både skriftligt og verbal kommunikation på det forventede niveau.
  • Du tager ansvar for det gode arbejdsmiljø ved fx at du udtrykker din mening på en faglig og konstruktiv måde – vi taler med hinanden-ikke om hinanden.

Vi kan tilbyde dig:
  • En dynamisk arbejdsplads, der vægter såvel det faglige som arbejdsmiljøet højt og, hvorder er plads til forskellighed.
  • En personalegruppe med et højt ambitionsniveau, der brænder for arbejdet og har lyst til at gøre en forskel for børn og unge i lokalområdet.
  • En arbejdsplads med en klar vision og en stærk pædagogisk profil.
  • En personalegruppe, hvor humor og arbejdsglæde er en del af hverdagen.
  • Kollegial og faglig sparring.
http://www.aalborg.dk/familie-og-boern/boernepasning/fritidscentre
https://www.facebook.com/FC-Herningvej-694230880716978

Arbejdssteds adresse:
Fritidscentret Herningvej, Herningvej 37, 9220 Aalborg Øst.

Hvis du har yderlige spørgsmål kontakt centerleder Pia Meidahl Lundholm Villadsen, 31990677 eller souschef Kristian Steen, 20652977.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 23. juni 2021.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er omfattet af Ny Løn. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Velkommen til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og velkommen fra 5.056 nye kollegaer. Vi arbejder i vidt forskellige job - men har én ting til fælles. For os handler det om mennesker. Uanset om vi arbejder med børn, udsatte, ledige eller med rekruttering til virksomheder – ja så gør vi en forskel for mange mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv. Vi ser #mulighederforalle. Vi er med gennem livet, men vi gør det ikke alene. Borgerne er vores vigtigste samarbejdspartnere.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    18-06-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig