Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Bo- og gadeteamet søger byrumsmedarbejder

Til Bo-og gadeteamet under Center for Sociale Indsatser i Aalborg kommune søges pr. 1. oktober 2021 en byrumsmedarbejder til en fast stilling på 37 timer om ugen.

Byrumsmedarbejderen vil blive tilknyttet gadeteamet, som er et opsøgende team under Familie- og beskæftigelsesforvaltningen. Kendetegnende for målgruppen for indsatsen er, at det er den dårligst fungerende gruppe af socialt udsatte borgere, som kræver en høj grad af omsorg, støtte og opmærksomhed og som ofte har et liv med et massivt og langvarigt misbrug bag sig.

Byrumsmedarbejderen skal have fokus på hellesteder og byrum i det centrale Aalborg og i den forbindelse have overblik over hvad der rør sig i byrummet, samt bidrage til idéudvikling ifht. til hellesteder, byrum og samarbejde med både borgere, naboer og erhvervsdrivende i de områder, hvor socialt udsatte færdes og samles.
Om stillingen/arbejdspladsen

Herudover omhandler opgaverne:
  • Koordinering (eks. ifht. indkald til møder med relevante samarbejdspartnere).
  • Opsøgende arbejde ifht. de handlende i gågaderne og omkring byens pladser, samt naboer til pladserne.
  • Opsøgende indsats på væresteder og i byrum hvor de udsatte færdes.
  • Understøtte initiativer/fællesskaber på tværs, dialoger mellem naboer/handlende/udsatte borgere.
  • Skal have et tæt samarbejde med politi, Kofoeds skole, varmestuer og væresteder.
  • Ledsagelse til læge/sygehuse hvis der er borgere med akut behov for hjælp.
  • Rådgive og vejlede udsatte borgere på gadeplan om hvor de kan få hjælp til diverse.
Vi søger:
  • en selvstændig teamplayer med gå-på-mod og særlig interesse for målgruppen af udsatte borgere.
Vi tilbyder:
  • et spændende job med en høj grad af frihed og ansvar til selv at planlægge og tilrettelægge din arbejdsdag.
  • at du kan blive en del af et engageret, fagligt og socialt stærkt team, der værdsætter godt humør og god energi.
  • supervision sammen med gadeteamet ved ekstern supervisor.
  • grundig introduktion og oplæring til jobbet
Vi ønsker en kollega der:
  • har erfaring med eller interesse indenfor misbrugsområdet og eller psykiatri.
  • har et godt overblik og flair for at se muligheder for evt. nye initiativer der kan bygge bro mellem udsatte borgere, naboer og erhvervsdrivende i de områder hvor de opholder sig.
  • kan arbejde selvstændigt og evner at planlægge og tilrettelægge sin egen arbejdsdag.
  • kan og vil deltage i det opsøgende arbejde på gader, torve og byens varmestuer.
  • har gode relationskompetencer og formår at indgå i et tillidsskabende samarbejde med både borgere såvel som erhvervsdrivende, samt interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • kan arbejde struktureret men samtidig være fleksibel i tanke og handling.
  • er fysisk og psykisk robust og formår at balancere professionelt mellem rollen som privatperson og professionel.
  • har kørekort.
  • har gode kommunikative kompetencer såvel mundtligt som skriftligt.
Arbejdstiden er som udgangspunkt placeret mandag til fredag i dagtimerne, men arbejde på andre tidspunkter af ugen/dagen kan forekomme.

Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte leder Jeannette Fischer på 31 99 7610 eller gadesygeplejerske Mette Christensen på tlf. 2520 0004 på hverdage mellem kl. 9-14.

Ansøgningsfrist d. 18. juni 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 28. juni 2021. OBS: Ansættelse pr. 1. oktober 2021.

Informationsmøde om stillingen torsdag d. 27. maj fra kl. 16.30 – 17.30 og igen fra kl. 18 – 19 i Café Parasollens lokaler, Boulevarden 19, 9000 Aalborg. Tilmelding til Jeannette Fischer på mail: jfis-fb@aalborg.dk. Grundet corona er der begrænsning på antallet af pladser, som fordeles efter "først til mølle".

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Social og sundhed

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    18-06-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig