Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog til social normering

Pædagog til socialnormering med placering i Børnehuset Tvedholm (By- gruppen)
Dagtilbudsområdet i Aalborg Kommune søger pr. 1. august 2021 pædagog til fast stilling på 37 timer i socialnormering.

Børnehuset Tvedholm har en by-gruppe og en skov-gruppe, og er normeret til 30 børnehavebørn i hver gruppe. By-gruppen har sin base på Beatesmindevej 177, hvor den pædagogiske leder har sit hovedkontor. Skovgruppen er kommunedækkende og har base på Gultentorp vej 44 ved Poulstrup sø, med opsamling på Beatesmindevej 177 i Gug. De to grupper opholder sig sammen på Beatesmindevej i ydertimerne, har fælles dækning af ferier perioder og fælles arrangementer i løbet af året.

Børnehuset Tvedholm vægter plads til forskellighed og et fællesskab, som både børn, forældre og personale er glade for at være en del af. Hvor et centralt pædagogisk fokus er at understøtte, udvikle og sikre sunde, inspirerende og lærende relationer for alle børn.

Vores pædagogiske tilgang har afsæt i ICDP, hvor vi møder barnet på dets hensigt frem for handlinger.
"Fri for mobberi" er ligeledes en pædagogiske metode som medarbejderne i Dagtilbud Østerådalen fælles har modtaget uddannelse i, og arbejder med at udvikle og implementerer i den pædagogiske praksis.

Om stillinger i social normeringer:
Sociale normeringer i Aalborg Kommune er indført på baggrund af, at der i nogle boligområder er en befolkningssammensætning med en større andel af familier med behov for en supplerende indsats. Det stiller særlige krav til medarbejderne f.eks. if. til den styrkede pædagogisk læreplan og tidlig opsporing jf. Aalborg Kommunes Opsporingsmodel m.v. med udgangspunkt i børnegruppens sammensætning. Desuden er en målrettet indsats med sprog, motorik, natur og kulturforståelse påkrævet.

Stillingen kan kun søges af uddannede pædagoger.

Som ansat i socialnormering bidrager du til det gode samarbejde med kollegaerne i by-gruppen, samtidig med at du vægter sammenhængskraft og helhed i hele Børnehuset Tvedholm.

Vi søger en pædagog der:
  • har erfaring og lyst til at arbejde med at udvikle praksis og de pædagogiske læringsmiljøer.
  • er " en "teamplayer" der har fællesskabet og samarbejdet med kollegaerne som afsæt for de pædagogiske aktiviteter hverdagen.
  • har en pædagogisk uddannelse, kan inddrage barnets perspektiv, er faglig nysgerrig og optaget af hvad der virker bedst.
  • inddrager forældre i et tæt samarbejde om deres barn.
  • har flair for at organisere, tilrettelægge.
  • har et godt overblik for både det konkrete og helheden.
  • kommunikerer præcist og troværdig og er god til at skabe relationer.
  • er god til at se muligheder, er fleksibel og kan håndtere forandringer.
  • har kendskab til ICDP, eller er indstillet på at lære og tilegne dig viden herom.

Vi tilbyder:
  • en arbejdsplads hvor der er fokus på udvikling.
  • en dejlig børneflok, og personalegruppe, som har gode indbyrdes relationer.
  • en engageret forældregruppe.
  • et fagligt arbejdsmiljø, hvor vi vægter at udvikle og lære sammen og af hinanden.
  • en arbejdsplads med et positivt grundsyn, hvor vi ser muligheder.
  • en arbejdsplads, hvor vi har anerkendelse som udgangspunktet for vores relationer.

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende aftaler med Bupl.

Ansættelsesproces:
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jan Frellsen for at høre mere om stedet og opgaven. Tlf. 99 82 45 66.
Ansøgningsfrist 29-4-2021
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 20

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    29-04-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig